•   Næste afholdelse
    • Startdato:
      4. oktober 2010

      Sted:
      Mannaz A/S
      Hørsholm

      Pris:
      kr 22.100,00 ekskl. moms

      Kontakt os for tilmelding
    • Tilmeld dig kurset
    • Se andre afholdelsesdatoer



logo

Dit personlige lederskab

Kend dit fundament som leder

 

Et af de allervigtigste ledelsesværktøjer, du nogensinde får er dig selv!
Det er vigtigt, at du allerede i starten af din ledelseskarriere får styr på dine egne stærke sider og ressourcer, så du kan bruge dem aktivt i dit lederskab.

 

 

Dit udgangspunkt: Du har brug for ledelsesværktøjer, selvindsigt og sparring på din lederrolle

Max erfaring: ½ til 3 års erfaring med ledelse
Varighed: 1+3 dage

Test: MBTI 2
Kursusform: Korte teorioplæg med efterfølgende øvelser og feedback

 

 

Få styr på dit eget fundament som leder, dine styrker og dine udfordringer – og brug dine ressourcer optimalt i lederrollen. Lær hvordan du agerer situationsbestemt og tilpasser din ledelsesstil efter den enkelte medarbejders behov. Bliv stærkere i håndtering af samtaler med dine medarbejdere – lette som svære.

 

Hovedtemaer på kurset: Situationsorienteret ledelse, feedback, coaching og motivation.

 

Underviseren udtaler: ”Det går tæt på dig som person og som leder på en yderst givende måde for din udvikling og din indsigt i dig selv”. Citat: Underviser Marianne Løwe

 

 

Kan jeg deltage?

Kurset er for dig som er leder eller har en uformel lederrolle. Du har ½-3 års erfaring med ledelse.

 

Her er titlerne bag nogle af de mennesker, der tidligere har haft glæde af dette kursusforløb: Teamleder, projektleder, afdelingsleder, sektionsleder, salgschef, afdelingschef, chefkonsulent, gruppeleder, kontorchef, regnskabschef og projektchef.  Flere end 350 personer har deltaget på kurset siden 2007.

 

Hvad er de væsentligste årsager til, at deltagerne har valgt ’Dit personlige lederskab’?

Det får rykket dig på en måde som du kan bruge med det samme for dig selv og i dit job som leder. Du lærer metoder til at få andre med dig og at læse/observere andre menneskers behov, der er forskellige fra dine egne, hvilket betyder, at du bliver langt skarpere som leder.

 

Har du mere end 3 års ledelseserfaring, anbefaler vi dig at se på kurserne Ledelsesmetoder til den erfarne leder eller Lederens psykologi. Er du helt ny (max. 6 mdr. i din lederstilling) eller kommende leder, så anbefaler vi kurset Introduktion til ledelse.

 

 

Firmakursus

Er I flere medarbejdere i virksomheden, der ønsker at deltage på kurset, afholder vi det specielt for jer.

Ring og hør om mulighederne på 4517 6140 - Marianne Qvist.

 

Formål

Formålet med ’Dit personlige lederskab’ er at give dig et større indblik i dig selv og den måde, du som person påvirker og agerer overfor andre. Du får indsigt i dine styrker og svagheder, din lederidentitet og rolle. Kurset byder på en række relevante redskaber og forskellige indgange til at lede andre optimalt. Da alle mennesker er unikke og skal ledes forskelligt, lægges der vægt på de situationsbestemte forhold, der gør sig gældende. Modulet går tæt på den enkelte persons måde at fungere på som noget af det mest væsentlige i at være en personlig kompetent leder med stærk integritet - og så det lykkes at få andre med sig.

 

Udbytte

På kurset bliver du

·introduceret til præmisserne for ledelse i dag og den kontekst du arbejder i, dvs. organisationsformer, forskellige roller og projekter, her og nu og i den nære fremtid

·bevidst om dine personlige egenskaber som leder – hvilke ressourcer har du og hvori ligger dine udfordringer? Hvordan bruger du dine kompetencer bedst?

·styrket i evnen til at indgå i dialog med dine medarbejdere og agere situationsbestemt i relation til den enkelte medarbejders behov og formåen

·trænet i at anvende det teoretiske input i hverdagsnære ledelsesdilemmaer

·bevidst om dit eget fundament for at udøve ledelse, så du kan bruge det konstruktivt.

Underviseren udtaler: ”Du bliver udstyret med nogle af de væsentligste ledelsesværktøjer til dit lederskab for at få andre med dig og udvikle din egen dynamik og integritet. Kurset fokuserer på praksis-anvendelse så det tilegnede kan bruges bagefter i din ledelse”.

 

Du lærer at

·få det bedste frem i dig selv som leder og bliver bevidst om, hvad du selv kan gøre i forhold til dine udviklingspotentialer og –barrierer

·forstå at inddrage andres kompetencer og erfaringer i dine beslutninger som leder

·se fordelene i at arbejde med både det målorienterede og det menneskeorienterede ledelsesperspektiv.

 

Underviseren udtaler: ”Du får lært et af de vigtigste elementer i fortsat at blive en stærk leder, nemlig evnen til at reflektere og se dig selv mere udefra i forhold til din måde at agere på som leder”.

 

Din virksomhed får derfor en leder, der

·kan håndtere ansvar og udfordringer – én man kan stille forventninger til

·er i stand til at tage fat på lederrollen med mod, realisme og sans for mangfoldighed

·er bevidst om egne styrker og bruger dem konstruktivt i lederrollen.

 

Kursusindhold

Kurset fokuserer på følgende tre områder:

 

·At se og bruge sig selv som leder; du skal kende dine egne drivkræfter og virkemidler for at give din personlige varetagelse af lederrollen mening, retning og udvikling i en realistisk kontekst.

·At blive bevidst om og bruge ledelsens tre dimensioner aktivt og styret; du skal være i stand til at skifte mellem at lede dig selv, at lede andre og at lade dig lede - at skabe følgeskab og tage lederskab!

·At skabe og præge relationer i rollen som leder; du skal mestre at føre den gode samtale gennem ansvarlig kommunikation, inddragelse og feedback.

 

Helt konkret arbejder vi med personlig ledelse, præmisser for ledelse, personlige egenskaber for en leder, situationsbestemt ledelse, ledelsesstile og den gode samtale.

 

Hvilke udfordringer bringer deltagerne ind på kurset?

- ”At lede andre, så de motiveres og yder det optimale

- At have brug for at lære sig selv bedre at kende, så de kan udvikle sig

- At lære værktøjer, såsom: LØFT - at være en god samtalepartner, vanskelige samtaler,
motivation, situationsorienteret ledelse

- At lede generation 2009 – f.eks. ledelse af videnmedarbejdere, primadonnaer og selvbevidste medarbejdere der gerne ’job-shopper’

- At håndtere ledelse vertikalt og horisontalt i deres virksomhed, herunder se på lederens
magtrum i Danmark med verdens laveste magtdistance”.

Citat: Underviser Marianne Løwe

 

Læringsform

Forberedelse

Der er forberedelse til kurset. På ’Dit personlige lederskab’ skal du læse et teoretisk input inden kursusdagene. Det har til formål at skabe et fælles udgangspunkt/en fælles forståelsesramme. Det forventes, at alle har læst det – derfor vil der ikke blive brugt tid på at gennemgå det på kurset.

 

Du skal desuden tage testen MBTI II og have en personlig tilbagemelding på testen inden kurset. Dvs. du møder op til en gruppe-tilbagemelding sammen med en del af deltagerne fra holdet.

 

Selvindsigt via testen. Underviseren udtaler:

- ”At vi som konsulenter formår at koble læring og praksis meget tæt, så det er relevant for
hverdagen derude.

- Deltagerne er glade for praktiske eksempler fra os undervisere fx: ”Hvad kan man gøre på 1½
time med en lille proces i en gruppe, når jeg vil arbejde med… ”? osv.

- Glød, humor og at vi tør gå tæt på den enkelte, så de føler sig set og får noget, de kan bruge i deres personlige udvikling”.

 

Selve kurset foregår over 3 sammenhængende, intensive kursusdage, dog med ½ dag forinden til MBTI feedback og en valgfri efterfølgende opgave. Kurset skaber i sin opbygning mulighed for, at du sætter dig selv i perspektiv og derigennem forstår og agerer hensigtsmæssigt i relation til omverdenen.

 

Du får engageret og inspirerende undervisning, som varierer mellem teori og øvelser i forskellig form. Undervisningen er involverende i sin form og det forventes, at du bidrager aktivt til øvelser, debatter og feedback før, under og efter kurset.

 

Materialerne på kurset er udformet så de støtter dig, dels i din forberedelse til kurset og dels som en form for opslagsværk/gode råd som du efterfølgende kan bruge i din dagligdag.

 

Valgfri opgave efter kurset

Det, du har lært og alle de gode intentioner skal fastholdes! Du bliver præsenteret for en opgave, du har mulighed for at aflevere. Opgaven består i at beskrive, hvorledes du vil omsætte den lærte teori til praksis i dit arbejde. Opgaven er valgfri, men vi anbefaler at bruge tiden på at skrive den, for at give dig selv et endnu større udbytte af kurset. Opgaven bliver kommenteret af en af underviserne, du har mødt på kurset.

 

 

Hvad er din oplevelse af, hvad deltagerne bruger kurset til? ”Opgaverne som deltagerne afleverer efter kurset viser tydeligt, at de bruger hele paletten fra ’Dit personlige lederskab’ – og vi vil fortsat animere til, at de skriver opgaver med henblik på to ting: Læring og integration af det de lærer i praksis”. Citat: Underviser Marianne Løwe

 

 

Undervisere

Undervisningen på ’Dit personlige lederskab’ bliver varetaget af cand.pæd.psych.aut. Marianne løwe.

 

Prisen dækker

Før kurset:

Invitation til gratis 2-timers møde om ”God Læring”

 

Test: MBTI II

½ dag - Personlig feedback på testen i Mannaz House

 

Under kurset:

3 kursusdage

1 underviser

Max. 14 deltagere

2 overnatninger

Fuld forplejning på kursusdagene

Kursusmappe med materialer

Logbog til dine personlige notater/refleksioner

Kursusbevis

 

Efter kurset:

Valgfri opgaveaflevering


Næste afholdelse:
Startdato: 4. oktober 2010
Sted: Mannaz A/S
Hørsholm
Pris: kr 22.100,00 ex. moms
Kontakt os for tilmelding
Se andre afholdelsesdatoer Tilmeld dig


Kontakt Mannaz
For personlig rådgivning kontakt venligst Kompetencerådgiver Ann Siewecke på telefon 4517 6153 eller send en e-mail.



Tid, sted og pris Tilmelding Deltagervurderinger