
Business Performance – i mål med dine resultater
Få styr på det strategiske arbejde og organiseringen i din dagligdag og lær at samle trådene i vedkommende ledelsesinformation, der understøtter dine beslutninger.
Hér får du en dansk managementuddannelse , som giver dig et massivt forretningsmæssigt løft, så du når de mål og resultater, du er sat i verden for. Uddannelsen er for dig, der ønsker større indsigt i de væsentligste ”hårde” managementområder - strategi, organisering og ledelsesinformation – samtidig med at du lærer at beherske og integrere denne indsigt i din dagligdag. Uddannelsen udmærker sig ved at du arbejder dig gennem et omfattende stofområde sat i praktisk relief uden at du skal bruge uger på teorilæsning og opgaveskrivning.
Gennem emner som bl.a. strategiudvikling og – implementering, kunder og kvalitet, performance management, organisering samt opstilling af mål og indsamling af data får du viden om og lærer at anvende metoder, der gearer dig og din organisation til at udnytte mulighederne optimalt. Du udvikler din evne til at skabe et mere oplyst beslutningsgrundlag, og du bliver i stand til at tænke i procesoptimering og drive forandringer.
Du får mulighed for at arbejde tæt med dine egne udfordringer inden for hovedområderne. Derigennem styrker du både din ledelse og dine resultater.

Deltagere
Du er erfaren mellemleder med reelt ledelses- og budgetansvar for en eller flere afdelinger, specialist med forretningsansvar eller del af virksomhedens øverste ledelse. Det er væsentligt, at du har råderum og påvirkningsmuligheder inden for områderne strategi, organisering af arbejdet og ledelsesinformation. Da samspillet mellem eget ansvarsområde og resten af organisationen er et væsentligt tema på uddannelsen, kan du sagtens deltage, selvom dit ansvarsområde er en del af en større organisation. Du skal være indstillet på et højt læringstempo og en omfattende mængde ny viden.
Udbytte
Uddannelsen giver dig et stærkt fundament til at:
·Definere og formulere en klar strategi
·Afdække kritiske faktorer for succesfuld implementering af strategien
·Definere informationsbehov og skabe datagrundlaget
·Styre og optimere den daglige forretning
Undervejs i uddannelsen arbejder du i dybden med disse temaer i relation til din egen afdeling/enhed.
Du lærer at
·Forstå den strategiske kontekst, der skaber rammerne for dit eget ledelsesrum
·Implementere strategiske tiltag
·Få overblik over omverdenens krav til din afdeling/enhed
·Lytte til kundekrav og skabe sammenhæng til kvaliteten
·Kortlægge kerneprocesser og sikre performance
·Skabe et balanceret styringsgrundlag i form af vedkommende ledelsesinformation
Kursusindhold
Uddannelsen er bygget op om styringstrekantens vinkler: Strategi, organisering og ledelsesinformation. På de enkelte moduler arbejder du med alle tre hovedspor, men fra forskellige vinkler.
Modul 1 – Det teoretiske fundament og mindset for arbejdet med strategi, organisering og ledelsesinformation
·Introduktion til det samlede forløb
·Introduktion til organisering
·Organisering med udgangspunkt i kunderne
·Introduktion til arbejdet med strategi
·Forskellige strategiske modeller
·Introduktion til ledelsesinformation
·Omverdensanalyse i strategisk perspektiv
·Formulering af hjemmeopgave
Modul 2 – Metoder til arbejdet med strategi, organisering od ledelsesinformation:
·Opsamling på hjemmeopgave fra modul 1
·Styr på de menneskelige ressourcer
·Kvalitet, kunder og procesoptimering – herunder Lean og Six Sigma
·Styr på processerne
·Overordnet styring af projekterne
·Implementering af strategiske tiltag
·Formulering af hjemmeopgave
Modul 3 – Metodiske vinkler der kombinerer og understøtter arbejdet med strategi, organisering og ledelsesinformation
·Opsamling på hjemmeopgave fra modul 2
·Balanceret styring – Balanced Scorecard
·Tendenser i markedet / omverdenen
·Organisation og strategiunderstøttelse
·Datavejen – effektivt dataflow
Modul 4 – Strategisk forretningsimulering – teorien møder bundlinien
·De vigtige økonomiske/finansielle beregninger og nøgletal
·Metoderne møder praksis og bundlinien
·Helhed i din forretningstænkning
Under hele forløbet har du en option på 2 x ½ times gratis business coaching for yderligere at understøtte din handlingsplan.
Læringsform
Uddannelsen består af 4 meget koncentrerede moduler med ca. 1 måneds mellemrum. Imellem modulerne er der hjemmearbejde, hvor du samler op og får praktisk erfaring med din nye viden. Både på modulerne og i hjemmearbejdet kommer du til at arbejde med konkrete problemstillinger i egen organisation. Du skal påregne 1-2 dages forberedelse inden 2. og 3. modul, hvor du beskriver din afdeling/enhed i et business performance perspektiv. På fjerde modul deltager du i et udfordrende simuleringsspil, der samler trådene og trækker på læringspunkter fra hele uddannelsen.
Læringsforløb
Uddannelsen er opdelt i moduler. På hvert modul arbejder du med alle tre vinkler i styringstrekanten. Modulopbygningen er valgt for at sikre tid til at arbejde med læringspunkterne hjemme i egen organisation mellem hvert modul. Det skaber basis for dels en dybere læring, ligesom du får mulighed for at løse egne problemstillinger undervejs i uddannelsen. Du kan derfor understøtte din egen læring, hvis du på forhånd afsætter tid til at arbejde med stoffet mellem modulerne.
Undervisere
Andreas Nissen: Oprindeligt bankuddannet, men har over 30 års undervisningserfaring i forskellige sammenhænge. De sidste 20 år som selvstændig konsulent indenfor virksomhedssimuleringer.
Endvidere møder du en række interessante gæsteindlægsholdere som uddyber temaerne og supplere med inspiration og viden indenfor beslægtede områder.
Prisen dækker
11 kursusdage
7 overnatninger
3 undervisere + gæsteindlægsholdere
Fuld forplejning
Kursusmateriale
Sparring på på hjemmeopgaver
2 x ½ times Business coaching
Invitation til 2-timers møde om ”God læring”
Yderligere oplysninger kontakt Bettina Nørgaard Møller 4517 6163
| Næste afholdelse: | ||||||
| Startdato: | 17. marts 2010 | |||||
| Sted: | SINATUR Hotel Frederiksdal Kgs. Lyngby |
|||||
| Pris: | kr 75.000,00 ex. moms | |||||
| Åbent for tilmelding | ||||||
|
||||||
| Tid, sted og pris | Tilmelding | Deltagervurderinger |