
Lean it-udvikling
Lean i it-udvikling fokuserer på klare principper for at arbejde med kundeværdi, helheder, mennesker, alternativer, læring, beslutningsprocesser, kvalitet og hurtige leverencer.
Lean er et tankesæt og værdibaserede principper, som man kan opbygge og trimme processer, performance og kvalitet efter. Målet er at sikre, at alle aktiviteter i dagligdagen tilfører værdi til kunderne, med et minimum af spild og det mest optimale flow i arbejdsgangen.
Lean kan skabe rammerne for at gennemføre it-udvikling effektivt og hurtigt ved at fokusere på kundeværdi, flow, beslutningsprocesser, kommunikation og minimering af spild i processerne. Dette kursus giver dig en grundig forståelse af, hvad Lean er, og hvordan du kan omsætte principperne til praksis i en it-udviklingsverden. Du vil samtidig få konkrete værktøjer, som du kan anvende i arbejdet med at lean’e it-udviklingsorganisationen – på kort og lang sigt.
Lean har givet store effektivitets- og kvalitetsforbedringer i mange produktionsvirksomheder verden over og kulturen har også fundet fodfæste i servicevirksomhederne.
Lean i it-udvikling?
I it-branchen er Lean endnu ikke særligt udbredt. Tendensen er dog klar, og der er en voksende interesse for at inddrage Lean principperne i forbindelse med it-drift og –support processer (ITIL). Ligeledes vinder de agile udviklingsmetoder indpas i it-udviklingen og de understøtter i høj grad Lean tankegangen.
Er det overhovedet relevant at arbejde med Lean i en it-udviklingsverden – har vi ikke identificeret de best practice procesmodeller og –metoder, der er brug for? Muligvis, men Lean udfordrer os på, hvordan vi anvender dem og vores opfattelse af værdi.
Med dette kursus er der fokus på en praktisk og konkret forståelse og anvendelse af Lean principperne i relation til it-udviklingsprojektforløbet. Fokus på mere værdi, mindre spild og hurtigere og bedre leverancer!
Deltagere
Kurset henvender sig til alle med interesse for Lean it og personer, der har ansvaret for projektforløb i mindre eller større udviklingsprojekter. Målgruppen er således:
·Udviklingschefer
·It-chefer
·Projektledere
·Projektchefer
·Produktudviklingschefer
·Linieledere
Udbytte
Du får indsigt i det tankesæt, der ligger til grund for Lean. Du lærer de grundlæggende Lean-principper at kende og at anvende dem i forhold til it-udvikling og it-projekter.
Du får indsigt i en række mekanismer, der har indflydelse på hastigheden og effektiviteten i it-udviklingen, og ser, hvordan du kan bruge Lean-principper og –værktøjer til at skabe forbedringer.
Du lærer at anvende klare og effektive beslutningsregler i og omkring it-udviklingen – baseret på kundeværdi og økonomiske metrikker, og du ser, hvordan du kan bruge kontrolmekanismer til strukturering og styring af projektporteføljen.
Kurset introducerer og øver brugen af en række konkrete Lean-værktøjer, som du kan anvende i din organisation.
Kursusindhold
·Forstå Lean – Hvad er Lean i it-udvikling?
·Respekter mennesker – betydningen og værdien af respekt
·Se helheden – systemisk tænkning
·Dyrk læring & viden – udvikling er en empirisk proces
·Lever hurtigt og beslut sent – risikooptimering og velinformerede beslutninger
·Indbyg kvalitet og fjern spild – opnå den rigtige kvalitet, hurtigt og effektivt
·Forstå kundeværdi – identificer kundeværdi og anvend værdimæssige og økonomiske beslutningsregler
·Bryd afhængigheder – proaktiv håndtering af risici, kompleksitet og kritisk vej
·Skab flow – kapacitets- og køteori, håndtering af variation og risiko, porteføljestyring
·Lav eksperimenter – at løse problemer, skabe viden og holde muligheder åbne
·Skab synlighed – deling af informationer, selv-vedligeholdende status, det visuelle projekt
·Udvikl standarder – værdien af standarder, projektspecifikke standarder
Kurset fokuserer ikke på konkrete udviklingsmetoder, men på de omkringliggende strukturer og aktiviteter.
Kurset introducerer en række enkle og effektive Lean-værktøjer, som du kan anvende i praksis, bl.a.:
·Value Stream Mapping
·Måling af kø og gennemløbstid
·Kundeværdikriterier
·Økonomisk model for prioritering og beslutningsregler
·Coast Of Delay
·A-3 rapporter
·Den visuelle projekttavle
Undervisningsform
Kurset gennemføres som 2 kursusdage, der efter ca. tre uger følges op af en 1 dags workshop. Kursusdagene gennemføres som en blanding af undervisning og gruppeøvelser, hvor du får den teoretiske indsigt i emnerne og afprøver dem i praksis via gruppeøvelser.
På opfølgningsworkshoppen vil du få mulighed for dels at drøfte den refleksion og de evt. praktiske erfaringer, du har gjort med læringen fra kursusdagene. Ligeledes vil du få mulighed for at få personlig sparring og feedback fra underviserne på konkrete udfordringer og tiltag du tager med fra din egen organisation.
Undervisere
Stine Osted – Seniorkonsulent og specialist i LeanHuset med fokus på Lean it-udviklingsorganisationen og –processerne. Har som driftsinspektør, it Service Manager, projektleder, afdelingsleder og proceskonsulent, mere end 15 års erfaring med kvalitetsstyring, projektledelse, procesudvikling/-forbedring.
Michael Opsahl – Seniorkonsulent og Lean-specialist i LeanHuset og civilingeniør. Har arbejdet 20 år i it-branchen som rådgivende ingeniør, som it-chef i den finansielle sektor, som selvstændig it-konsulent, som partner i en it-undervisningsvirksomhed og som teknologikonsulent i mediebranchen.
Prisen dækker
2 kursusdage
1 opfølgningsworkshop
1-2 undervisere
Fuld forplejning
Max. 18 deltagere
Kursusmappe
Invitation til gratis 2-timers møde om ”God læring”
| Næste afholdelse: | ||||||
| Startdato: | 23. marts 2009 | |||||
| Sted: | Byggecentrum Mødecenter Ballerup Ballerup |
|||||
| Pris: | kr 14.900,00 ex. moms | |||||
| Åbent for tilmelding | ||||||
|
||||||
| Tid, sted og pris | Tilmelding | Deltagervurderinger |
Tidligere deltagere på dette kursus har også deltaget på:
![]()