
|
Strategi fra ord til handling |
|
Får du og din virksomhed implementeret jeres strategi?
Alt for ofte er der et GAP mellem de mål der sættes af lederne og det beredskab og den evne organisationen har for at nå de ønskede mål. Har du og din organisation de nødvendige kompetencer?
Strategier er ofte formuleret som nogle overordnede indsatsområder.
Men at tage strategien og omsætte den til egentlige mål og handleplaner kræver ikke kun styringsværktøjer, men også forståelse for den organisatoriske ”fitness”, kommunikation, rollefordeling og projektledelse samt en forståelse for hvordan man bruger sig selv i denne proces.
Deltagere
Dette forløb er udviklet til chefer, funktionsspecialister og ledere af store projekter der er ansvarlige for at operationalisere strategien i forhold til organisationen. Dit job er muligvis både at skabe, men også oversætte de overordnede strategiske målsætninger til reelle resultater
Udbytte
Dette forløb giver ledere værktøjer til at navigere gennem strategien, planlægningen, implementeringen og forankringen.
Der fokuseres på anvendte metoder og processer der sikrer vejen for virksomheder til at nå de strategiske
mål, samtidig med at organisationen vil være fleksibel nok til at imødekomme uforudsete forhold.
Du lærer
Med udgangspunkt i strategien lærer du at komme fra ord til handling i implementeringen samtidig med at du får værdifulde refleksioner til dit arbejde med netop dine udfordringer i forhold til operationalisering af din virksomheds strategi.
Du medbringer din egen case, og ud fra 3-4 givne opgaver vælger du den som giver mest mening at løse i forhold til hvor du befinder dig i strategiimplementeringen.
Kursusindhold
·Strategier, hvorfor og hvordan
·Hvordan operationaliserer jeg min strategi til konkrete mål og succeskriterier?
·Hvilke styringsværktøjer har jeg?
·Hvordan sikrer jeg min ledelsesinformation?
·Hvordan kommunikerer jeg målene ud og skaber ejerskab?
·Hvilke roller er der i arbejdet?
·Hvordan sikrer jeg et organisatorisk beredskab?
·Hvornår er strategien implementeret og forankret?
·Hvordan bruger du dig selv som værktøj for at omsætte strategien til handling?
Læringsform
Læringsformen vil være en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser og refleksioner fra både undervisere og deltagere. Samtidig får du mulighed for at arbejde med din egen strategi case og handleplan mellem modulerne så du på andet modul kan få yderligere input til den videre proces og dit arbejde.
Læringsforløb
Kurset afholdes som eksternat 2+1 dage hvor der er arbejde mellem modulerne i forhold til egne udfordringer.
Underviser
Ledelseskonsulent Jette Sønderskov Christensen.
Jette har 20 års erfaringer med forretningsudvikling, organisations- og ledelsesudvikling og projektledelse i en række førende danske og internationale virksomheder, i såvel den private som offentlige sektor.
Den kombinerede konsulent- og lederbaggrund i såvel stabsfunktioner som i forretningen sikrer en helhedsorienteret og praksisnær tilgang.
Prisen dækker
Før kurset:
Invitation til 2-timers møde om ”God læring”
Under kurset:
3 undervisningsdage
Undervisningsmateriale
Logbog til personlige notater
Forplejning