
Styr på tid og ressourcer
Effektiv planlægning for ledere – det lyder nemt, men er det ikke altid! Langt de fleste ledere har i dag både et driftsansvar og et personaleansvar, og det kan være svært at jonglere med. Hvor meget tid skal du bruge på det ene frem for det andet? Og hvordan får du din egen hverdag som leder til at hænge sammen – samtidig med at du er til stede som sparringspartner for dine medarbejdere i det omfang, de har behov for?
På kurset Styr på tid og ressourcer får du enkle værktøjer og inspiration til at anvende tid og ressourcer optimalt i en travl hverdag, både din egen og dine medarbejderes. Du får styr på dine vaner, både de gode og de mindre gode, din prioritering og dine tidsrøvere.
Deltagere
Kurset er for dig, der er leder. Du vil gerne have værktøjer og inspiration til at anvende tid og ressourcer optimalt – dine egne såvel som dine medarbejderes.
Du er klar til at blive mere effektiv i din hverdag og få rusket op i dine planlægningsvaner.
Er du ikke leder/projektleder?
Så kan du med fordel kigge på kurset
”Plan i eget arbejde” i stedet.
Læs mere her
Udbytte
Du får idéer til at skabe mere struktur og overblik i en travl hverdag som leder, så den daglige planlægning bliver lettere at håndtere, til glæde for både dig og dine medarbejdere.
Ledelsesmæssigt bliver du stærkere i at skabe overblik over hvilke opgaver der er i spil samt skabe overblik over den enkelte opgave – dels hos dig selv, dels hos dine medarbejdere.
Du får også overblik over dine forskellige roller, faglige, ledelsesmæssige og personlige. Og du får fastlagt mål på både kort og lang sigt i relation hertil.
Du lærer at
·Prioritere bevidst i forhold til opgavers vigtighed og deadline
·Sætte mål for konkrete opgaver og dine egne og dine medarbejderes
·Planlægge konkrete opgaver – estimere tids- og ressourceforbrug bedre
·Identificere og minimere omfanget af tidsrøvere
·Delegere – også ansvaret for planlægning – situationsbestemt
·Fokusere på balancen mellem arbejde og fritid
Indhold
Grundlæggende handler kurset om at du får indsigt i dine egne vaner og arbejdsmetoder i relation til planlægning, tids- og ressourcestyring (for dig selv i lederrollen såvel som for dine medarbejdere).
Temaer for de to kursusdage er
·Dine egne vaner
·A/B/C/D – prioritering
·Planlægning – på kort og lang sigt (Planlægning med OMTANKE, Mind Map, Gantt-kort)
·Effektiv situationsbestemt delegering
·Styr på tidsrøverne!
Kurset tager udgangspunkt i dine egne opgaver, dine personlige mål og dine egne udfordringer på planlægningsområdet.
Læringsform
Kurset er praktisk orienteret - du kan bruge det, du lærer, umiddelbart efter kurset i din egen hverdag som leder.
Kurset er bygget op om teori, diskussioner i plenum, individuelle øvelser og gruppeøvelser, der tager udgangspunkt i dine og de øvrige deltageres egne arbejdsopgaver og udfordringer.
Uddybende rådgivning
For uddybende rådgivning og personlig sparring kontakt venligst produktchef Merete Bernhardtsen på telefon 4517 6119 eller send en e-mail
Undervisere
På kurset møder du underviser, konsulent Mariann Bach Nielsen.
Mariann Bach Nielsen er dygtig til at skabe engagement blandt deltagerne, og hun har et højt formidlingsniveau og en stor indlevelsesevne. Hun skriver fagbøger inden for planlægning og personlig udvikling og er en omhyggelig planlægger, der benytter sig af de metoder, hun underviser i. Underviseren sikrer, at du får et godt og solidt grundlag for at arbejde med din egen planlægning og dine vaner – så du får bedre styr på tid og ressourcer.
Mariann Bach Nielsen underviser også på kurset Plan i eget arbejde.
Relaterede kurser
Andre kurser, der også har fokus på effektivitet, opgave/ressourcestyring, håndtering af hverdagens krav, er:
> Stress – indre styrke, ydre ro
Prisen dækker
Før kurset:
Invitation til 2-timers gratis møde om ”God læring”
Elektronisk test, som skal udfyldes inden kurset
Spørgeskema, som skal besvares før kurset
Under kurset:
2 kursusdage (ekskl. overnatning)
1 underviser
Maks. 16 deltagere
Fuld forplejning i løbet af dagene
Bogen: ”Planlæg bedre – få mere tid”
PrioPlade, penne og andre materialer
Efter kurset:
Tjekliste til opnåelse af mål jf. egen handlingsplan
| Næste afholdelse: | ||||||
| Startdato: | 6. oktober 2010 | |||||
| Sted: | Kursussted - Sjælland |
|||||
| Pris: | kr 13.800,00 ex. moms | |||||
| Åbent for tilmelding | ||||||
|
||||||
| Tid, sted og pris | Tilmelding | Deltagervurderinger |