
Lederen som resultatskaber
Som leder skal du både skabe resultater gennem andre mennesker og samtidig have fokus på de forretningsmæssige resultater, som din afdeling/dit team skal levere. Det kræver forretningsindsigt og evnen til at arbejde med målstyring – og det får du på Lederen som Resultatskaber.
Få en værktøjskasse fyldt med mange praktiske redskaber, du kan bruge i din hverdag som leder. Bliv stærkere til målformulering og målstyring – og få inspiration til at styrke dine forretningsmæssige resultater. Du bliver trænet i at opstille mål for din afdeling/dit team, der er meningsfulde i forhold til dine succeskriterier som leder.
Deltagere
Kurset er for dig, som er leder eller har en uformel lederrolle og du har ½-3 års ledelseserfaring. Du ønsker at skabe endnu bedre forretningsresultater og fælles retning i din afdeling/dit team.
Udbytte
På Lederen som resultatskaber bliver du:
·Introduceret til teorier, modeller, koncepter og andet, der støtter dig i det daglige arbejde med at forfølge de forretningsmæssige resultater
·Udfordret på din egne erfaringer og konkrete aktiviteter i egen afdeling/eget team
·Inspireret til forretningsudvikling og vækst.
I løbet af kurset får du spændende case-præsentationer, som sætter teorierne i relief og ansporer debat samt erfaringsudveksling om resultater og målformulering.
Du lærer at
·forstå, hvordan du bliver mere fokuseret og målorienteret
·blive mere proaktiv i målformuleringsarbejdet
·forbedre og professionalisere din resultatskabelse som leder
·skelne mellem indsatsmål og resultatmål – og vide hvornår du skal bruge hvad som leder.
Din virksomhed får derfor en leder, der
·skaber bedre resultater
·har mere motiverede medarbejdere
·bidrager til at gøre den samlede virksomhedskultur mere resultatorienteret på en god måde.
Indhold
I løbet af kursets første del kommer du til at arbejde med følgende emner:
·Din afdelings mission – jeres eksistensberettigelse og dermed hvilke driftsresultater du/I skal levere for at være en succes. Det handler også om driftsresultater contra udvikling.
·Resultatmål contra indsatsmål – at blive styret på resultatmål giver mere arbejdsglæde og højere motivation end at blive styret på indsatsmål (EFQM Excellence er med til at give dig et overblik over, hvad der er hvad).
·Målformulering – gode mål er målbare mål. Effektivitetsmål og kvalitetsmål er intelligente mål. Produktivitetsmål er farlige og kan nedslide dine medarbejdere.
·Beyond Budgeting – hvis din organisation stadig bruger ”gammeldags” budgetter, skal du måske være ekstra opmærksom på din målstyring.
·Synliggøre resultatskabelse – at skabe fokus og vedholdenhed ved at synliggøre resultaterne overfor medarbejdere såvel som chefer.
·Proceseffektivisering – så du/I når jeres resultater! Du behøver ikke at igangsætte et LEAN projekt for at blive mere effektiv, men du skal hele tiden tænke på effektivisering som leder, hvis du skal lykkes med at nå dine mål med succesfulde resultater.
·Commitment og lyst til resultater – kommer ikke altid af sig selv. Appreciative Inquiry er en historiefortællende metode, der hjælper dig til at skabe engagement og begejstring hos dine medarbejdere.
På kursets anden del arbejder du med RESULTATSKABELSE som tema
·Dine indsatser og forbedrede resultater – præsenterer du for alle de andre (du har arbejdet med dem efter de første to kursusdage og indsendt en kort beskrivelse af dit forbedringsprojekt, så underviseren kan tematisere de udfordringer holdet har haft samlet set).
·Valg af metoder og resultater – diskussion og sparring på holdet, så du bliver styrket i dine valg.
Læringsform
Du får inspirerende undervisning som varierer mellem teori og praktiske øvelser – og sætter dine forretningsorienterede styrker og udfordringer i fokus.
Kurset er sammensat af to dele: Først er du af sted på to intensive dage i træk, herefter hjemme og arbejde med noget af det lærte – for til sidst at deltage på den sidste dag, som inddrager de erfaringer du har gjort dig og de resultater du har skabt i den mellemliggende periode samt tilfører ny viden.
Materialerne på kurset er udformet, så de støtter dig, når du kommer tilbage til dagligdagen. Der er lagt vægt på, at du får et teoretisk indblik suppleret med fokus på det enkle og brugbare for dig i din hverdag som leder.
Forberedelse
Der er forberedelse til kurset – på Lederen som resultatskaber skal du både læse et teoretisk input inden kursusdagene og forberede en opgave, som du medbringer på kurset (du får tilsendt en vejledning).
Opgave mellem kursets to moduler
Det du har lært og alle de gode intentioner skal fastholdes! Dit udbytte skal sikres og derfor arbejder du mellem kursets to moduler med en opgave i din egen organisation, så du får brugt det, du har lært.
Når du har opfyldt det på tilfredsstillende vis og gennemført begge kursusmoduler, modtager du dit kursusbevis.
Underviser
Undervisningen på Lederen som resultatskaber bliver varetaget af seniorkonsulent
Begge har bred erfaring fra praktisk ledelse, konsulentarbejde, undervisning og rådgivning af ledere i både den private og den offentlige sektor.
Prisen dækker
Før:
Invitation til gratis 2-timers møde om ”God Læring” (før du tager på kurset)
Forberedelse:
Foropgave: Beskrive forretningsmæssige problemstillinger af væsentlig for din organisation.
Læse artikler
Under:
2+1 kursusdage
1 underviser
Max. 14 deltagere
Fuld forplejning
Kursusmappe med materialer
Logbog til dine personlige notater/refleksioner
Efter:
Kursusbevis
| Næste afholdelse: | ||||||
| Startdato: | 21. januar 2009 | |||||
| Sted: | Comwell Roskilde Roskilde |
|||||
| Pris: | kr 19.500,00 ex. moms | |||||
| Åbent for tilmelding | ||||||
|
||||||
| Tid, sted og pris | Tilmelding | Deltagervurderinger |
Tidligere deltagere på dette kursus har også deltaget på:
![]()