logo

Lean Manager Uddannelse

- Bliv certificeret Lean Manager

 

En Lean Manager er ekspert i at lede og motivere medarbejdere med henblik på implementering af Lean – både i rollen som intern konsulent, projektleder eller daglig leder.

 

 

 

Grundidéen bag Lean er at sikre, at alle aktiviteter tilfører værdi til kunderne med et minimum af organisatorisk spild og det mest optimale flow i arbejdsgangene. På papiret er Lean et trylleord, men at implementere Lean er et betydeligt forandringsprojekt. Det kræver ejerskab i topledelsen, fokus på forandringsledelsen, opbygning af en Lean-kultur og ikke mindst dybdegående kendskab til Lean metoder og værktøjer.

 

Står du eller skal du stå i spidsen for Lean i din virksomhed, har du brug for at opbygge din egen kompetence som Lean Manager. Som Lean Manager er du klædt på til at kunne sikre sammenhængen mellem værktøjer, ledelse og organisationsudvikling.

 

Uddannelsen retter sig mod såvel offentlige som private virksomheder.

 

Efter endt uddannelse, projektopgave og eksamen udstedes certifikat.

 

Baggrund

De seneste års erfaring med implementering af Lean viser, at metoden ikke kan stå alene. Ledelsen skal sideløbende udvikles for, at de nye principper finder rodfæste og forståelse i organisationen.

 

Lean Manager Uddannelsen er udviklet, så den integrerer målrettet forretningsudvikling med Lean.

På Lean Manager Uddannelsen kombineres undervisernes spidskompetencer inden for Lean samt lederudvikling og organisationsudvikling på et forretningsmæssigt grundlag, hvor ledelse og medarbejdere systematisk matches og udvikles i forhold til den ønskede forretningsmæssige udvikling.

 

Lean Manager Uddannelsen er et intensivt uddannelsesforløb, der giver et indgående kendskab til Lean Ledelse efter internationale standarder.

 

Deltagere

Uddannelsen er for dig, der har en vis ledelsesmæssig erfaring - erfaring med at indføre forandringer eller erfaring med at styre projekter som projektleder eller intern konsulent.

 

Du er ansat i en produktions- eller servicevirksomhed - privat eller offentlig, og ønsker at anvende og formidle Lean tænkemåden og metoderne i din organisation.

 

De praktiske eksempler og erfaringer, der videregives på kurset, stammer fra forskellige virksomhedstyper.

 

Udbytte

Efter din deltagelse på Lean Manager Uddannelsen vil du:

·Have et samlet overblik over indhold og metoder i Lean

·Være i stand til at anvende de grundlæggende værktøjer i Lean

·Evne at lede og motivere medarbejdere med henblik på implementering af Lean

·Kunne arbejde med Lean ud fra et strategisk og taktisk perspektiv og øge virksomhedens konkurrenceevne

·Have dokumentation for dine faglige kundskaber gennem en projektrapport og eksamen

 

Du bliver en central person i forhold til at sikre, at din organisation oplever Lean som en succes i stedet for endnu et dyrt mislykket projekt.

 

Flotte ord – men hvad betyder de?

Værdi for kunden

Hvorfor så meget fokus på om udførte aktiviteter, skaber værdi for kunden, og hvad skaber egentlig værdi?

 

Et godt eksempel stammer fra en dansk organisation, hvor man over en længere periode har arbejdet med Lean i administrationen.

 

Et område, man havde sat fokus på, var besvarelse af medlemshenvendelser. Ved at etablere teams, var det lykkedes at nedbringe svartiden betydeligt, og samtidig blev der brugt langt færre interne ressourcer. Det viste sig dog, at den egentlige udfordring ikke, som først troet, var svartiden, men i stedet muligheden for at få fat i medlemsservice på tidspunkter, hvor det passede medlemmerne, hvilket ikke nødvendigvis var i åbningstiden fra 10.00 til 15.00 på hverdage.

 

Ovenstående eksempel viser med al tydelighed, at det, at organisere sig ud fra en Lean tankegang vil have vidt forskelligt udgangspunkt afhængig af, hvad der, i den specifikke organisation, skaber værdi for kunden, og det er her mange er fejlet.

 

Ejerskab og Lean-kultur

For at få Lean til at lykkes, er det vigtigt at skabe ejerskab ved opbygningen af virksomhedens Lean-kultur, men hvad skaber ejerskab og dermed en Lean-kultur?

 

Det, der skaber ejerskab, er selv at finde løsninger, frem for at få trukket andres løsninger ned over hovedet.

 

Det, der skaber en Lean-kultur, er at få Lean til at blive en naturlig del af hverdagen hos alle relevante medarbejdere, gennem fornemmelsen af ejerskab.

 

Det er ikke nok at fortælle hinanden, at virksomheden kan spare så og så meget på smartere arbejdsgange. Det er også vigtigt at finde de indbyggede forhindringer og sprede læring om, hvordan virksomheden opbygger en decideret Lean-kultur.

 

Lean Manager Uddannelsen er bygget op, så dine evner, til at skabe ejerskab hos andre gennem motivation, styrkes. Det er samtidig det princip, som kendetegner undervisernes tilgang til Lean.

 

Ledelse

Den største faldgrube i implementering af Lean er at placere ansvaret i én afdeling, eller hos én person, og så tro, at det er klaret. Lean er som andre forandringsprojekter en ledelsesmæssig udfordring, der kræver stærke rollemodeller.

 

Ledelsen bliver nødt til – som vigtige kulturbærere – at agere rollemodeller. Det kan nogle steder kræve en væsentlig adfærdsændring. Som Lean Manager opnår du en ballast til at kunne skabe den nødvendige dialog i ledelsen og facilitere de nødvendige ændringer.

 

Metoder og værktøjer

Den store interesse for Lean skyldes primært, at Lean er baseret på afprøvede metoder og værktøjer, som med sikkerhed giver resultater.

 

Det er ikke muligt at sige Lean uden også at sige værktøjer. Det kan være meget tiltalende, da der er nogle konkrete værktøjer at tage udgangspunkt i, men samtidig kan det virke intimiderende nogle organisationer at skulle måles og vejes.

 

Udbuddet af metoder og værktøjer er stort. Hvilke, man skal vælge, afhænger bl.a. af, hvor vidt de skal anvendes i produktion eller administration/service.

 

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen er bygget op omkring fire 2 dages moduler, hvor hvert modul har et tema som behandles teoretisk og praktisk.

 

Hvert modul indeholder teori og øvelser samt et inspirationsindlæg fra en gæsteforlæser eller case gennemgang.

 

Som deltager får du desuden mulighed for at arbejde med egne konkrete problemstillinger i tiden mellem de enkelte moduler.

 

Eksamen afholdes ca. 3 -4 uger efter modul 4.

 

Kursusform

Kurset veksler mellem forelæsninger, projektarbejde og erfaringsudveksling. Udover de gennemgående nøgleundervisere vil du møde ledere fra produktions- og servicevirksomheder, som videregiver og debatterer egne erfaringer med indførelse af Lean.

 

Fagligt indhold

Uddannelsen giver dig et stærkt fagligt udgangspunkt for at varetage rollen som Lean Manager. Vi sikrer, at du undervejs kommer hele vejen rundt om Lean Ledelse.

 

Det faglige indhold i uddannelsen dækker følgende områder

 

Lean Tankegang

·Lean historie

·Lean Principper

·The Toyota Way

 

Waste værktøjer

·5S

·Standardiseret arbejde

·Proceskortlægning

·SMED, TPM og nul-fejl

·Visuel styring

·Liniebalancering

·Kontinuert flow

·Cyklisk planlægning

·Trækstyring

 

Implementeringsmodeller

·Kaizen

·Kaizen Blitz

·Målstyring

·Projektmodeller

 

Hjemmeopgaver

På hvert modul vil der blive stillet en hjemmeopgave. Det forventes, at du afsætter 7 til 20 timer mellem hvert modul til at udarbejde hjemmeopgaven. Hjemmeopgaven vil blive gennemgået og kommenteret af underviserne på det efterfølgende modul. Hjemmeopgaverne vil desuden indgå i eksamen og den samlede bedømmelse af dit arbejde.

 

Materialet behandles fortroligt af undervisere og eksterne eksaminatorer.

 

Hjemmeopgaver mellem 1. og 2. modul

Du skal udvælge en produktfamilie på baggrund af en produkt/proces matrix. Produktfamilien skal du kortlægge ved hjælp af værdistrømsværktøjet. Værdistrømmen skal understøttes af relevante data og analyser.

 

Værdistrømmen skal dokumenteres på en sådan måde, at underviserne har mulighed for at vurdere arbejdet i forbindelse med afviklingen af det næste modul, f.eks. på plancher, Visio diagrammer, MS Powerpoint, MS Word og billeder af plancher med Post-It Notes.

 

Hjemmeopgaver mellem 2. og 3. modul

Med udgangspunkt i emnerne på modul 2 udpeges et eller to værktøjer, som du skal forsøge at benytte i egen virksomhed. Det forventes, at du i dit arbejde kommer igennem hele PDCA cirklen (Plan, Do, Check, Act).

 

Dine erfaringer skal dokumenteres på en sådan måde, at underviserne kan vurdere, hvorledes du har anvendt teorien i praksis.

                                 

Hjemmeopgaver mellem 3. og 4. modul

Du skal udarbejde et forslag til en fremtidig værdistrøm, hvor Lean principperne er forsøgt indarbejdet. Værdistrømmen skal understøttes af relevante data og analyser. Den fremtidige værdistrøm skal godtgøre, at du har forstået Lean principperne og værktøjerne samt hvorledes de kan bringes i anvendelse i praksis.

 

Værdistrømmen skal dokumenteres på en sådan måde, at underviserne har mulighed for at vurdere arbejdet i forbindelse med afviklingen af det næste modul, f.eks. på plancher, Visio diagrammer, MS Powerpoint, MS Word og billeder af plancher med Post-It Notes.

                              

Hjemmeopgaver mellem 4. modul og eksamen

Du skal udarbejde en præsentation til brug ved eksaminationen.

Præsentationen skal indeholde:

·Beskrivelse af den nuværende situation inkl. nuværende værdistrøm

·Beskrivelse af forslag til den fremtidige situation inkl. fremtidig værdistrøm

·Beskrivelse af hvorledes dit forslag kan indføres inkl. implementerings- og ressourceplan

·Status på implementeringsplan

 

Eksamen og bedømmelse

Eksamen skal eftervise, at du har forstået Lean principperne og de væsentligste værktøjer, samt at du både i teori og praksis forstår, hvorledes Lean skal anvendes. Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på, at du i din præsentation demonstrerer en sikker forståelse af, hvordan Lean aktiviteterne skal ledes.

Hjemmeopgaverne vægter 50%.

 

Certifikat og eksaminatorer

Certifikatet udstedes af Mannaz. Det beskriver kort kursets indhold og krav. Eksamen vil blive gennemført med deltagelse af underviserne, samt en erfaren leder fra en virksomhed, der har implementeret Lean.

 

Undervisere

·Erfarne Lean konsulenter fra NNE Pharmaplan samt Lean- og Logistikkonsulent Jens Foldager

·Cand.psych. Kate Dahl, Mannaz

 

 

Prisen dækker

4 x 2 kursusdage

4 overnatninger

2-3 undervisere + gæsteforelæsere

Fuld forplejning

Kursusmateriale

Individuel feedback på hjemmeopgaver

Mundtlig eksamen

Invitation til 2-timers møde om ”God læring”

 

 

Kontakt Mannaz

For yderligere information og rådgivning kontakt kompetencerådgiver Nina Hansen, nh@mannaz.com eller tel. 4517 6102.

 


Næste afholdelse:
Startdato: 25. maj 2009
Sted: Gl. Skovridergaard
Silkeborg
Pris: kr 55.000,00 ex. moms
Åbent for tilmelding
Se andre afholdelsesdatoer Tilmeld dig


Kontakt Mannaz
For personlig rådgivning kontakt venligst Kompetencerådgiver Nina Hansen på telefon 4517 6102 eller send en e-mail.



Tid, sted og pris Tilmelding Deltagervurderinger


Tidligere deltagere på dette kursus har også deltaget på: