
KollegaCoaching
Få indsigt i, hvordan du bruger coaching som målrettet samtalemetode mellem kolleger. Lær, hvordan du anvender denne metode over for alle samarbejdsrelationer. Der er fokus på praktisk anvendelighed.
Kurset gør en forskel for dig, fordi det går i dybden med dine arbejdsrelaterede udfordringer. Du får en række samtaleværktøjer og metoder til sparring og coaching. Du udarbejder også en handlingsplan, som følges op med din nærmeste chef.
Deltagere
Du skal have lyst og mod på at arbejde med sparring og coaching som en effektfuld samtaleform specielt i dit samarbejde med kolleger.
Udbytte
Du får et meget effektivt middel til at højne kvaliteten i det daglige samarbejde og samtidig får du:
·En metode til målrettet samtaleform
·Øget selvindsigt omkring egne styrker og udviklingsområder
·Spørge- og lytteteknik
·Større sikkerhed i kommunikationen og dermed forbedret gennemslagskraft
·Metoder til sparring og coaching
·En individuel udviklingsplan, som efterfølgende følges op med din chef
Firmakursus
Er I flere medarbejdere i virksomheden, der ønsker at deltage på kurset, afholder vi det specielt for jer. Ring og hør nærmere på 4517 6000.
Indhold
Kursets fokus er coaching som metode til sparring og samtale. Konkret arbejder du med:
·Viden om, hvad coaching og sparring er, og kan bruges til
·Coachingmetoder, du anvender forskelligt i din hverdag
·Dine stærke og svage personlige sider
·Lytteteknik
·Kommunikations- og coachingteorier
·Lidt psykologi
·Træning og indblik i opbyggende samtaler og systemisk spørgeteknik
·Andres opfattelse af dig
·Hvordan du skaber forudsætning for andres udvikling, så det giver resultater
Læringsforløb
Kurset er bygget op i tre moduler à 2, 1 og 1 kursusdag, for at du kan arbejde med elementer fra kurset i din egen virksomhed undervejs. Dette sikrer en større integration, som gradvis etableres, mens der bygges mere på fra modul til modul.
På modul 2 er holdet delt i to. Modulet består af en træningsdag, som kræver stor koncentration, fordi alle aktivt skal trænes individuelt.
På Modul 3 følger du op på dine udfordringer i forhold til at integrere det lærte. Denne sidste dag giver dig mulighed for at inddrage et par yderligere lidt dybere temaer.
Læringsform
Teori og træning
Kurset er bygget op, så du arbejder med en kombination af teori og metodeoplæg suppleret med træning i små grupper.
Coaching – og fælles læring
Der er mange samtale- og coachingøvelser med efterfølgende feedback. Der følges op i plenum omkring fælles læring.
Målet
Målet er, at du efterfølgende anvender coaching i hverdagen.
Hjemmearbejde
Mellem hvert modul er der hjemmearbejde af ca. 2-3 timers varighed.
Undervisere
Marianne Løwe, Cand.Pæd.Psych. og vægter i sit arbejde især, at udviklingsprocessen er nærværende og integrerbar for deltagerne, således at det lærte nøje er forbundet med organisationens forretningsmål og den udviklingsproces der forløber.
Underviseren udtaler:
”Det særlige jeg bidrager med på kollegacoaching kurserne er:
Stærk forbundethed mellem det deltagerne lærer, og måden de på forskellig vis kan anvende det bagefter på jobbet
Stor hold-integration, så der skabes meningsfulde netværk mellem deltagerne
At deltagerne lærer på en måde der forpligter dem, så de tager ansvar fx ved løbende at skulle reflektere over, hvordan de omsætter det nye i praksis
Jeg bidrager med mange års erfaringer fra mange virksomheder og får løftet tingene op på en måde, så vi også får grinet og har det sjovt mens vi lærer”
Programpunkter
·Coachteori, indhold og opbygning
·Samtaleteknik, systemisk spørgeteknik og aktiv lytning
·Indblik i rationelle og irrationelle adfærdsformer som en side af følelsesmæssig intelligens
·Samtale og interviewteknik med coaching som formål
·Differentierede måder at anvende coaching i dagligdagen bl.a. som Korttidssparring
·Træningsgrupper hvor hver enkelt målrettet træner coaching
·Feedback på egen adfærd med styrker og udviklingsområder
·Personlig udviklings- og handlingsplan
Prisen dækker
4 kursusdage
del 2 dage: Teori og øvelser
del 1 dag: ½ hold (max 8 deltagere) træning
del 1 dag: Opfølgning og træning
1-2 undervisere
Max 16 deltagere
Forberedelse
Forplejning i undervisningstiden
Kursusmappe med kompendium
Logbog til dine notater
Mange øvesessioner i små grupper med feedback fra underviser
Træning mellem delene
Personlig handlingsplan
Invitation til gratis 2-timers møde om ”God læring”
| Næste afholdelse: | ||||||
| Startdato: | 19. januar 2009 | |||||
| Sted: | Mannaz House Hørsholm |
|||||
| Pris: | kr 19.800,00 ex. moms | |||||
| Åbent for tilmelding | ||||||
|
||||||
| Tid, sted og pris | Tilmelding | Deltagervurderinger |
Tidligere deltagere på dette kursus har også deltaget på:
![]()