Læs mere om vores nye navn
Mannaz hed tidligere DIEU
Læs mere om det nye navn ...


  •   Næste afholdelse
    • Startdato:
      30. marts 2009

      Sted:
      KolleKolle
      Værløse

      Pris:
      kr 18.950,00 ekskl. moms

      Åbent for tilmelding
    • Tilmeld dig kurset
    • Se andre afholdelsesdatoer


logo

Porteføljeledelse

Prioritering, organisering og implementering

 

Kurset lærer dig, hvordan en portefølje af projekter sammensættes, og hvorledes ledelse og styring af porteføljen kan organiseres, så fokus holdes og projektforstoppelse undgås.

 

 

Det er vigtig for virksomheder at være fleksible, adrætte og hurtigt reagerende. Derfor er der hverken tid eller råd til at lade udførslen af strategien blive tilfældig. Lær at skabe sammenhæng mellem virksomhedens strategi og projekter.

 

Deltagere

Kurset er relevant for dig, der er ansvarlig for realisering af virksomhedens eller forretningsenhedens strategi via flere samtidige projekter og/eller programmer.

 

Du er funktionschef, liniechef, projektdirektør, projektchef, topleder, konsulent eller projektleder med ansvar for strategiske projekter/programmer.

 

Du ønsker større forståelse for og redskaber til, hvordan du kommer i gang med aktiv styring af virksomhedens projektporteføljer.

 

Kurset er også for controllere eller projektkoordinatorer, som har til opgave at forberede og følge op på ledelsens prioriteringer, og for ledende medarbejdere, der er involverede i at øge den forretningsmæssige værdi af projektporteføljerne.

 

Udbytte

Lær at sætte fokus på gennemførelsen af de rigtige projekter med udgangspunkt i virksomhedens strategiske mål, og lær at skabe de optimale rammer og øge fremkommeligheden for virksomhedens projekter gennem valg af passende organisationsformer, processer og værktøjer.

 

På kurset lærer du at

·Omsætte virksomhedens strategiske mål til operationelle projekter

·Vurdere projekterne økonomisk, strategisk og markedsmæssigt

·Prioritere projekter ud fra et forretningsaspekt

·Håndtere de dilemmaer, du støder på i det taktiske arbejde med virksomhedens projekter

·Organisere og tilrettelægge den daglige styring af projektporteføljen

·Skabe professionelle og effektive rammer for projektlederne og projektporteføljen

·Kommunikere og skabe opmærksomhed om projektporteføljens tilstand og trivsel.

 

På kurset kommer du til at arbejde indgående med disse og mange andre emner. Du lærer metoder til at forme en projektportefølje, så den giver mest værdi for virksomheden.

 

 

Mange virksomheder har kæmpet en hård kamp med at implementere strategimodeller og udarbejde vinderstrategier, der kan sikre fantastiske resultater. Samtidig har virksomhederne implementeret projektstyringsmodeller til at sikre projekterne gennemføres til tiden med det rigtige indhold og indenfor budget. Hvorfor oplever disse virksomheder så ikke den ønskede gevinst? Svaret kan være, at sammenhængen mellem strategien og de gennemførte projekter ikke er tilstede. McKinsey Surveys viser, at i over 90% af virksomhederne indfries strategimålene ikke, fordi strategien ikke implementeres eller operationaliseres.

 

Større og succesrige danske virksomheder er ved at få øjnene op for, at strategi skal udføres for at have værdi og ikke bare være en power point til lejligheden.

Der er skrevet megen god litteratur om, hvordan strategi skal udformes for at virksomheden får succes. Der er bare forbløffende lidt fokus på det hårde arbejde, det er at virkeliggøre dem. Der er også skrevet masser af gode bøger om projektledelse og uddannet og certificeret mange dygtige projektledere. Porteføljeledelse i denne sammenhæng handler om at vælge de rigtige projekter ud fra strategien og det hårde slid med at få dem gennem prioriteringsmaskinerne og ud i virkeligheden, så virksomhederne kan følge deres strategi.

 

Porteføljeledelse handler netop om denne disciplin. Det handler om at omsætte virksomhedens strategi til de rigtige projekter, med den rigtige indtjening, risikoprofil, budget etc.

 

Hans Mikkelsen, som i mange år har forsket i projektarbejde, har også vendt sig mod ”projektmylderet” i hans seneste bog ”Projekt mylderet”, hvor han gennem en række cases også konkluderer, at for mange virksomheder ikke har styr på at gennemføre de rigtige projekter.

 

Det er vigtigt for virksomhederne i dag, mere end nogensinde at være fleksible, adrætte og hurtigt reagerende. Derfor har man ikke tid og råd til at lade udførslen af ens strategi blive tilfældig. Det også netop det, der kendetegner de mange historier om succesrige strategier, og hvordan de gav virksomhederne succeshistorier. De gjorde det, de sagde, de ville, og de justerede til undervejs.

 

Læringsform

Kurset er et miks af teori og øvelser, hvor du sammen med de øvrige deltagere prøver kræfter med de udfordringer, der ligger i porteføljeledelse.

 

Kursusindhold

Vi arbejder indgående med følgende problemstillinger

·Hvordan skabes sammenhæng mellem strategi og projekter?

·Hvordan formes en projektportefølje?

·Hvad er sammenhængen mellem portefølje, programmer og projekter?

·Hvordan evalueres en projektidé ud fra en porteføljetankegang?

·Hvordan prioriteres projekter indbyrdes?

·Hvordan undgås projektforstoppelse?

·Hvor stor en mængde projekter kan du håndtere samtidig?

·Hvilke roller og ansvar knytter sig til porteføljeledelsen?

·Hvordan tilrettelægges ledelse og styring af porteføljen i praksis?

·Hvilke processer og værktøjer kan understøtte porteføljeledelsen?

·Hvordan tilrettelægges projektmiljøet så der er mest mulig energi i det enkelte projekt?

 

Undervisere

På kurset underviser erfarne projektfolk med stor praktisk erfaring med ledelse og styring af projektporteføljer.

 

 

Prisen dækker

Før kurset:

Invitation til gratis 2-timers møde om ”God læring”. Læs mere.

 

Under kurset:

3 kursusdage – 24 undervisningstimer

2 overnatninger

Fuld forplejning under hele kursusopholdet

Undervisning af 3 undervisere

Bog: Power i projekter af porteføljer.

Kursusmappe

 

Efter kurset:
6 mdr. medlemskab af MyProject.dk. Læs mere

Kursusbevis

 


Næste afholdelse:
Startdato: 30. marts 2009
Sted: KolleKolle
Værløse
Pris: kr 18.950,00 ex. moms
Åbent for tilmelding
Se andre afholdelsesdatoer Tilmeld dig


Kontakt Mannaz
For personlig rådgivning kontakt venligst Kompetencerådgiver Vivian Gundersen på telefon 4517 6127 eller send en e-mail.



Tid, sted og pris Tilmelding Deltagervurderinger


Tidligere deltagere på dette kursus har også deltaget på: