
Projektlederen som facilitator
Bliv facilitator i dit projekt ved at bistå og vejlede projektgruppen i dens arbejde.
Få indsigt i din egen rolle som facilitator. Lær at lede processen i dit projekt og grib ind med sparring og feedback, når det er nødvendigt.
Deltagere
Du er en erfaren projektleder. Kurset er for dig, der vil træne og udvikle dine kompetencer til at lede en projektgruppe og få den viden frem, som er i gruppen.
Udbytte
Dette praktiske træningskursus forbereder dig til rollen som facilitator i dit projekt. Via oplæg, øvelser og casebaserede rollespil styrker du dine personlige forudsætninger for at styre processen og fremme projektforløbets resultat.
Du øves i at fornemme essensen i gruppeprocesser og at kommunikere mere effektivt, så du sikrer, at projektmedarbejdernes kompetencer og ressourcer bliver brugt bedst muligt. Du får desuden indblik i gruppedynamikkens psykologi. Herved øger du dine kompetencer i forhold til samspillet og gennemførelse af samarbejdsprocesser i projektgrupper.
Du lærer at
·Udøve rollen som facilitator
·Træne og udvikle dine evner som facilitator
·Bruge de psykologiske processer i gruppedynamikken
·Sparre og give relevant feedback, som styrker dig i projektlederrollen
At facilitere går grundlæggende ud på at gøre arbejdsprocessen mindre besværlig og at gøre det nemmere at nå det ønskede resultat. Med andre ord går facilitering ud på bevidst at tage vare på processen. Som facilitator styrer du processen og holder tempo og fokus på emnet. Du sørger for at få alle i projektgruppen med og håndterer eventuelle konflikter.
For at opnå gode resultater som facilitator skal du kunne håndtere alt dette, og det kræver træning og dermed kompetenceudvikling. På kurset lærer du derfor at lede gruppen mere effektivt hen mod projektets mål.
Kursusindhold
Kurset har følgende programpunkter
1. dag
·Kursets baggrund og idé
·Program og arbejdsform
·Forventede resultater
·Præsentation af kursusledelse og deltagere
·Facilitering og facilitatorrollen
·Rollen som facilitator contra en traditionel lederrolle
·Gruppers udvikling
·Projektlederens rolle som facilitator i gruppens udviklingsproces
·Introduktion til træningsrunderne + forberedelse
·Træning i at gennemføre gruppeprocesser
·Kommunikation og samtaleteknik
·Coaching og feedback
·WALK & TALK + en lille teambuildingsøvelse
2. dag
·Opsamling fra dag 1
·Træning i at gennemføre gruppeprocesser
·Kommunikation og samtaleteknik
·Coaching og feedback
·Udarbejdelse af handleplaner
·Fremlæggelse af handleplaner
3. dag
·Opsamling fra dag 2
·Teori om teambuilding
·Coaching på konkrete problemstillinger fra handleplanen/hverdagen
·Erfaringsudveksling
·Udarbejdelse af ny personlig handleplan
·En teambuildingsøvelse
·Coaching på konkrete problemstillinger fra handleplanen/hverdagen
·Erfaringsudveksling
·Udarbejdelse af ny personlig handleplan
Læringsform
Kurset er lagt an på lidt teori og megen praktisk træning. Træningen tager udgangspunkt i personlige eller konstruerede cases, som er relevante for dit arbejde som projektleder.
Underviser
Henrik Juul, cand.psych., autoriseret psykolog.
Henrik har siden 1984 arbejdet som kursusleder, ledertræner, teamudvikler, virksomhedskonsulent med temaer som lederudvikling, kommunikation, konfliktløsning, stressreduktion, dybdeafspænding og personlig udvikling.
Prisen dækker
Før kurset:
Invitation til gratis 2-timers møde om ”God læring”. Læs mere.
Under kurset:
3 kursusdage – 24 undervisningstimer
2 overnatninger
Fuld forplejning under hele kursusopholdet
Undervisning af 1 undervisere
Max. 10 deltagere
Kursusmappe
Efter kurset:
6 mdr. medlemskab af MyProject.dk. Læs mere
Kursusbevis
| Næste afholdelse: | ||||||
| Startdato: | 11. maj 2009 | |||||
| Sted: | Bautahøj Kursuscenter Jægerspris |
|||||
| Pris: | kr 18.250,00 ex. moms | |||||
| Åbent for tilmelding | ||||||
|
||||||
| Tid, sted og pris | Tilmelding | Deltagervurderinger |
Tidligere deltagere på dette kursus har også deltaget på:
![]()