
Projektledelse 2
Kurset handler om opstarten af et projekt – med fokus på ledelse af gruppen og samarbejdet i teamet. Kurset er en del af Mannaz Projektlederuddannelsen.
Du har også mulighed for at gennemføre Projektledelse 2 på engelsk.
Som projektleder sikrer du en struktureret projektstart ved af have fokus på egen ledelsesstil, teamets vilkår samt teamets udvikling gennem et procesforløb. Din udfordring er at skabe engagement, motivation og fællesskab omkring opgaveløsningen.
Deltagere
Du får mest ud af kurset, hvis du i forvejen har nogen erfaring med projektledelse. Kurset er specielt velegnet for deltagere, der står over for planlægning af et projekt eller en ny hovedfase i et større projekt.
Projektledelse 2 er et videregående projektlederkursus, hvor hovedvægten i kurset ligger på, hvordan projektlederen skaber engagement og kvalitet i processen.
Du er typisk projektleder, projektadministrator eller projektkoordinator
Det forudsættes, at du har en faglig baggrund svarende til Projektledelse 1 (grundlæggende projektledelse og værktøjer) eller
et andet kursus der dækker området.
Test dig selv og find ud af om du har den faglige baggrund.
Udbytte
Sigtet er at sætte dig i stand til at kunne håndtere projektgruppen i projektets opstartsfase - med alt hvad det indebærer. Derfor har vi opbygget kurset med fokus på afprøvning af og refleksion over konkrete metoder til teamudvikling og projektplanlægning.
Du får forståelse for gruppers dynamik og udvikling samt værktøjer og metoder til at
·Etablere den effektive projektgruppe
·Gennemføre konstruktiv feedback
·Iscenesættelse af kreativ idéudvikling
·Bruge engagement og humor i projektet via teamudviklingsøvelser
·Relatere projektlederens værktøjer til den aktuelle situation
·Gennemføre et opstartsseminar, hvor du selv leder en af sessionerne
På kurset får du personlig feedback på din rolle som projektleder.
Kursusindhold
På dette kursus gennemfører du en aktiv projektstart, som kan anvendes ved projektets begyndelse, ved faseopstart, ved temposkift eller når et projekt skal på sporet igen.
Leg og kreativitet
Fokus på teamudvikling tidligt i projektet giver projektet en flyvende start. Udfordringen er at få skabt engagement og fællesskab omkring opgaveløsningen. Ved at tænke kreativt og inddrage leg som supplement i gruppens etableringsfase fremmes gruppens udvikling.
Deltagerne planlægger og gennemfører et opstartsseminar. Grupperne beslutter, hvordan processen skal være og hvilke værktøjer, det er hensigtsmæssigt at anvende. Disse valg afhænger af projektopgaven og projektgruppens sammensætning.
Undervisere
På kurset møder du undervisere, som enten er associerede konsulenter i Mannaz eller tæt tilknyttet Mannaz netværk. Alle undervisere har praktisk erfaring med projekter – både fra den offentlige sektor og det private erhvervsliv.
Prisen dækker
Før kurset:
Invitation til gratis 2-timers møde om ”God læring”.
Under kurset:
4 kursusdage – 39 undervisningstimer
3 overnatninger
Fuld forplejning under hele kursusopholdet
Undervisning af 2 undervisere
Kursusmappe
Efter kurset:
6 mdr. medlemskab af MyProject.dk.
Kursusbevis
| Næste afholdelse: | ||||||
| Startdato: | 16. marts 2010 | |||||
| Sted: | Bautahøj Kursuscenter Jægerspris |
|||||
| Pris: | kr 25.100,00 ex. moms | |||||
| Åbent for tilmelding | ||||||
|
||||||
| Tid, sted og pris | Tilmelding | Deltagervurderinger |