logo

Lederens psykologi

Styrk dine personlige ledelseskompetencer

 

På kurset arbejder du med psykologiske teorier og metoder, der kan give dig ny personlig indsigt og udvide din viden om den menneskelige psyke til gavn for dit eget og dine medarbejderes psykiske arbejdsmiljø.

 

 

Læs engelsk version

 

Som leder er det nødvendigt, at du – udover faglig dygtighed – også er i stand til at håndtere samarbejds- og personrelaterede udfordringer i forhold til dig selv og dine omgivelser. Det stiller store krav til dig om selvindsigt og åbenhed.

 

Deltagere

Kurset er for dig, der har nogle års erfaring som leder med personaleansvar – uanset din placering i organisationen. Du ønsker at udvikle dine personlige og menneskelige relationer og ressourcer i forholdet til dig selv og dine medarbejdere.

 

Du værdsætter at være i et læringsmiljø, hvor der er rig mulighed for at arbejde med dine og andres konkrete ledelsesmæssige problemstillinger.

 

Der stilles ingen krav til forudgående psykologisk indsigt – det vigtigste er, at du er nysgerrig og har mod på at gå nye veje i dit lederskab.

 

På kurset lærer du om

·Forsvarsmekanismer på individ og gruppeniveau

·Konflikter og konflikthåndtering

·Motivationspsykologi

·Værdsættende kommunikation

·Stress og psykisk arbejdsmiljø

·Alternative ledelsesstile

 

Vi giver dig mulighed for at ”stoppe op” og forholde dig til dig selv. Du får ”plads til refleksion”, hvor du fordyber dig i dig selv og hvordan du kan udvikle din lederrolle.

 

Det får du

·Nye indsigtspunkter i forhold til, hvordan du virker på dine omgivelser

·En FIRO-B test, der identificerer dine foretrukne adfærdsmønstre i forholdet til andre mennesker – dvs. hvordan du agerer i relation/kontakt med andre

·Bevidsthed om udviklingsmulighederne i din egen lederrolle

·Individuel coaching, som tager udgangspunkt i din FIRO-B profil og relaterer til dine konkrete problemstillinger, så du kan arbejde konstruktivt videre med dem

 

Du møder ligesindede ledere, som hver dag oplever udfordringer der ligner dine. Den åbne og ærlige erfaringsudveksling med dine medkursister er derfor også meget værdifuld for dit udbytte af kurset.

 

Indhold

På kurset lærer du at tackle, at den menneskelige udfordring i lederrollen er blevet større. Dine medarbejdere forventer, at du evner at påtage dig lederrollen med alt, hvad det indebærer af motivation, konfliktløsning og coaching. Du udvikler derfor dine personlige og menneskelige relationer. Du bliver bevidst om dit eget værd og bedre til at træffe beslutninger, samarbejde og løse konflikter.

 

Emnerne på kurset bliver vægtet, så de matcher dine og de andre deltageres udfordringer og behov. Vi kommer bl.a. ind på, hvordan du personligt reagerer under pres – og hvad du som leder skal være opmærksom på hos dine medarbejdere.

 

Du får også indsigt i, hvordan du skaber bevægelse hos dine medarbejdere – og du bliver bevidst om, hvor vigtig sproget er som værktøj i vores kommunikation i dagligdagen såvel som i svære situationer.

 

Det handler om dig

Mange ledere befinder sig i ”produktionens domæne” – dvs. det går hele tiden ud på at handle og udrette noget. Men ind imellem giver det god mening, at bevæge sig over i ”refleksionens domæne” og tænke over hvilken vej, du skal gå samt hvad det giver mening at gøre i en konkret situation (før du handler).

 

På kurset lærer du mere om de forskellige ”domæner” – og du får mulighed for at fordybe dig og reflektere over din lederrolle og de ledelsesmæssige dilemmaer, som du er optaget af. Dette vil i høj grad medvirke til, at kontakten med dine medarbejdere og øvrige omgivelser bliver væsentligt forbedret til gavn og glæde for dig selv og dit lederskab.

 

Læringsform

Kurset kombinerer korte teorioplæg, praktiske eksempler og øvelser med en høj grad af dynamisk deltagerinvolvering.

 

Kurset er oplevelsesorienteret frem for teoritungt, fordi…”Der er intet så praktisk som god teori – men det skal udleves!” Citat: Torben Frilund

 

Du arbejder med din personlige udvikling og træning i lederrollen. Det foregår i mindre grupper, hvor du får individuel coaching og feedback fra både underviserne og dine medkursister. Kursusindholdet er dynamisk, og den aktive medvirken fra dig og dine medkursister er med til at sikre dig et højt udbytte.

 

I løbet af kurset deltager du i Walk & Talks, som bruges til konkrete overvejelser sammen med en læringsmakker.

 

Undervisere

Torben Frilund og Birgitte Svinth udgør det perfekte makkerpar, når det drejer sig om faglig indsigt og engagement. Deres undervisning er levende og interessant, og de tager hele tiden udgangspunkt i dine behov.

 

Torben Frilund udtaler

Jeg bestræber mig på i min undervisning, at få skabt en god kontakt til den enkelte kursist.  Herved kan ”the Dance of Change” for alvor begynde. Vekselvirkningen mellem teori, øvelser og refleksioner i forhold til din hverdag er et pædagogisk must for mig som underviser.

 

Prisen dækker

Før kurset:

Invitation til gratis 2-timers møde om ”God læring”. Læs mere om mødet.

Refleksionsopgave

FIRO-B udviklingstest

 

Under kurset:

3 kursusdage

2 overnatninger

1 underviser pr. 8 deltagere – oftest dog 2 undervisere pr. hold

Maks.16 deltagere

Fuld forplejning

Logbog til dine personlige notater

Kursusmappe med relevant teori og øvelser

Involvering af egen organisation gennem FIRO-B

 

Efter kurset:

Kursusbevis

 


Næste afholdelse:
Startdato: 25. marts 2009
Sted: Kursussted - Sjælland
Pris: kr 20.300,00 ex. moms
Åbent for tilmelding
Se andre afholdelsesdatoer Tilmeld dig


Kontakt Mannaz
For personlig rådgivning kontakt venligst Kompetencerådgiver Marianne Qvist på telefon 4517 6140 eller send en e-mail.



Tid, sted og pris Tilmelding Deltagervurderinger


Tidligere deltagere på dette kursus har også deltaget på: