Personlig Branding

Hvordan du gør en forskel for dig selv og din virksomhed


Personlig Branding handler om at gøre en bevidst og strategisk indsats for at gengive og synliggøre dine personlige og faglige kompetencer, så du fremmer din karriere bedst muligt.

Du har allerede et personligt brand.  Så spørgsmålet er, hvor bevidst du handler for at skabe netop det personlige brand, som afspejler dine personlige og faglige kompetencer optimalt.

Kurset i Personlig Branding forløber over  to enkelte dage med 4-5 ugers mellemrum. Formålet med perioden imellem modulerne er at give dig mulighed for at integrere læringen fra første modul og arbejde selvstændigt med dit personlige brand. Du bliver ansporet til straks at anvende den inspiration og læring, du har fået og omsætte den til praksis.  Som individuel hjælp får du en times gratis telefoncoaching før 2. modul, hvor du skal præsentere dit personlige brand og din fremtidige branding strategi for de øvrige deltagere og du får feedback fra medkursister og kursusleder

Hvad er personlig branding?
At en topchefs personlige brand og virksomhedens brand er tæt forbundet og har en afsmittende effekt på hinanden er alment kendt. At alt, hvad du gør (eller ikke gør), brander dig i andres bevidsthed, og har en afsmittende effekt på din virksomhed, din afdeling, din karriere og dit liv, er de færreste ligeså bevidste om.

Hver enkelt medarbejder medvirker til at give andre en oplevelse af virksomheden, og er derfor med til at brande virksomheden. At uddanne sine medarbejdere i personlig branding er derfor et bevidst valg, når man vil udvikle og styrke virksomhedens brand.

Som medarbejder er kernen i dit personlige brand lig med din personlighed udadtil. Hvordan du gebærder dig, hvad du siger og viser af dig selv og hvordan du optræder og repræsenterer din virksomhed, er alt sammen med til at skabe det image, som andre opfatter som dit personlige brand.

Deltagere
Kurset er for dig, som vil lære, hvordan du brander dig selv optimalt for at opnå personlig succes. Du ønsker at udvikle din gennemslagskraft, opnå mere synlighed og derved understøtte dine karrieremuligheder. Målet er at gøre status over dit nuværende personlige brand og udvikle en individuel personlig branding strategi, så dit udbytte bliver konkret og din indsats bliver optimalt afstemt, for at du i dit eget tempo opbygger et stærkt personligt brand til gavn for dig selv personligt og demed også for din virksomhed.

Udtalelser fra tidligere deltagere
Tidligere deltagere på Personlig Branding har bl.a. sagt:

Udbytte
Du får et overblik over personlig branding og dets elementer. Du lærer, hvad det indebærer at brande sig. Du bringes til at reflektere over dit brand og bliver udfordret til at definere og udvikle på det. Du kommer til at arbejde målrettet med dit brand også imellem de 2 moduler og skal påregne tid (3-6 timer) til at forberede en præsentation af dit brand til 2. modul. Du tager dit første skridt ud i større synlighed på 2. modul, hvor du vil få individuel sparring og feedback fra medkursister og superviseret af underviseren. Du kommer hjem med en plan eller et overblik over dit personlige brand og en strategi for eller en idé om, hvordan du vil gøre dig synlig.

Du lærer om:

Din virksomhed får:

Et stærkt personligt brand giver dig karisma, men det forpligter også. Du lærer, hvordan du fylder dit brand ud indefra, så der er vægt bag, og det ikke bliver en tom skal.

Fremtidens virksomheder har brug for medarbejdere, som tager deres personlige omdømme alvorligt. De skal erkende synergien imellem deres personlige succes og virksomhedens succes. Bevidstheden om personlig branding får medarbejderen til at være mere helhedsorienteret i det daglige samarbejde og opmærksom på at repræsentere deres virksomhed bedst muligt.

At udvikle sin personlighed er opskriften på personlig og professionel succes. Din personlighed er dit personlige brand, som får andre mennesker til at lægge mærke til dig. Du får nemmere ved at skabe de rette kontakter og indgå i samarbejder, som gavner din karriere. Din omverden vil efterspørge dine kompetencer og vil tillægge din indsats en større værdi og betydning.

Enhver aktivitet, som fremstiller eller fastholder dig som en unik personlighed i andre menneskers bevidsthed, brander dig. Faglig kompetence og dygtighed er ikke nok. Din personlighed, dit lederskab og dit engagement er meget vigtige elementer i dit personlige brand. Du skal være synlig, men på din egen måde, så du og din virksomhed får “Top of mind” status, når dine kompetencer efterspørges. Det øger dine muligheder for at være på rette sted på rette tidspunkt og for at få de jobtilbud, hvor dit potentiale kan folde sig ud.

Kursusindhold
Kurset foregår som 2 enkelt dage med 4-5 uger imellem.

På 1. modul af kurset bliver du introduceret til de forskellige elementer, som dit personlige brand består af. Branding handler om at tænke langsigtet og strategisk. Vi diskuterer elementerne i plenum med udgangspunkt i kvaliteter og personlige opfattelser af almen kendte personlige brands. Målet er at klæde dig på til at analysere dit eget brand mht. styrker og udviklingsområder og blive inspireret til at positionere og differentiere dig. Efter 1. modul arbejder du selvstændigt med dit personlige brand med støtte fra et arbejdshæfte.

Imellem modulerne arbejder du målrettet med dit brand og skal påregne tid (3-6 timer) til at forberede en præsentation af dit brand til 2. modul.

På 2. modul præsenterer du dit personlige brand og får kvalificeret input fra dine medkursister superviseret af underviser. Kurset slutter med din konklusion omkring dine næste skridt og hvordan du fremover vil pleje dit brand.

Undervejs vil underviseren rådgive om yderligere muligheder for at udvikle på sin personlighed, så den bliver et solidt fundament i ens brand.

Læringsform
Kurset vil udfordre de mest gængse holdninger omkring tryghed, synlighed, risikovillighed og hvad man kan tillade sig. Der veksles imellem underviseroplæg, plenumdiskussioner, gruppeøvelser og individuelle øvelser. Før kurset får du forberedelsesmateriale, og efter kurset får du et øvelseshæfte, som skal holde dig til ilden. For et personligt brand skal plejes, behandles med omhu og respekt og ernæres ved kærlighed til sig selv og sin position i verden.

Læringsforløb
Kurset foregår som to enkelte dage med 4-5 ugers mellemrum. Perioden mellem modulerne giver dig mulighed for at reflektere over første modul og arbejde selvstændigt med dit personlige brand. Du afprøver således effekten af den inspiration og læring, du har fået og får samtidig fulgt op på det lærte med en times gratis individuel coaching imellem modulerne!

Uddybende rådgivning
For uddybende rådgivning og personlig sparring kontakt venligst produktchef Merete Bernhardtsen på telefon 4517 6119 eller send en e-mail

Undervisere
Mathilde FeldstedtMathilde Feldstedt certificeret NLP-træner, professionelt certificeret Coach (ICF) og uddannet læge. Hun er en underviser, som selv praktiserer det, hun underviser i. Hendes egne erfaringer danner basis for en sund og naturlig indlevelsesevne, hvilket hun bruger i sin rolle som engageret underviser og coach. Mathilde Feldstedt udstråler oprigtigt engagement og indlevelse, når hun hjælper dig med at se på dine egne udviklingsmuligheder.

Prisen dækker
Før kurset

Under kurset

Kontakt Mannaz

For personlig rådgivning kontakt venligst Kompetencerådgiver Susanne Hedegaard på telefon 4517 6018 eller send en email.

Afholdelser

Afholdelse: 12. marts 2012 - 11. april 2012
Pris: kr. 11.900,- ekskl. moms
Ledige pladser
Klik for detaljer
  • Personlig Branding
    12. marts 2012 09:00-16:30. Afholdelse: Mannaz A/S, Kogle Alle 1 - 2970 Hørsholm.
  • Personlig Branding
    11. april 2012 09:00-16:30. Afholdelse: Mannaz A/S, Kogle Alle 1 - 2970 Hørsholm.
Afholdelse: 29. oktober 2012 - 29. november 2012
Pris: kr. 11.900,- ekskl. moms
Ledige pladser
Klik for detaljer
  • Personlig Branding
    29. oktober 2012 09:00-16:30. Afholdelse: Mannaz A/S, Kogle Alle 1 - 2970 Hørsholm.
  • Personlig Branding
    29. november 2012 09:00-16:30. Afholdelse: Mannaz A/S, Kogle Alle 1 - 2970 Hørsholm.

Tilmelding

Vælg dato

*
*
*
*

Kontaktadresse
*
*
*
*
*

Anden fakturaadresse?


Læs vores salgsbetingelser
Kundevurdering

Tilmelding & afholdelser

Personlig rådgivning

Susanne Hedegaard
Direkte tlf. 4517 6018
Kontakt via email her

Beskrivelse som PDF

Download beskrivelse her