Lederens psykologi
Styrk dine personlige ledelseskompetencer


Mange ledere færdes oftest i “produktionens domæne”, hvor de primært skal træffe beslutninger, handle og være “i drift”. Men ind imellem er det vigtigt at bevæge sig over i “refleksionens domæne” og tænke over, hvilken vej du som leder skal gå – og hvad der giver mest mening at gøre – inden du handler. Et kursus med max. 8 deltagere, 3 dage internat inkl. FIRO-B test.

Indhold og læringsmål 

På kurset introduceres du til de forskellige ledelsesdomæner som en grundlæggende tilgang til at styrke dine personlige ledelseskompetencer.

Med udgangspunkt i FIRO-B, en individuel psykologisk test, vil du skulle arbejde med psykologiske teorier og metoder, som vil give dig ny personlig indsigt og udvide din viden om mennesker.

Du vil skulle reflektere over dine ledelsesmæssige dilemmaer og din lederrolle, også i forhold til dine medarbejdere, hvilket stiller store krav til din selvindsigt og åbenhed.

Vores erfaring er, at resultatet af dette udviklingsarbejde betyder, at kontakten med dine medarbejdere og øvrige omgivelser bliver bedre – og at dit lederskab styrkes.

På kurset lærer du endvidere at tackle, at den menneskelige udfordring i lederrollen i dag konstant udvides og bliver mere kompleks. 

Du lærer, at din evne til at håndtere samarbejds- og personrelaterede udfordringer er mindst lige så vigtig som din faglige dygtighed, når du kraftfuldt og autentisk skal udfylde din rolle som leder.

Dine medarbejdere forventer at du påtager dig lederrollen med alt, hvad dette indebærer af motivation, konfliktløsning og coaching. Du udfordres derfor som leder på at måtte udvikle dine personlige og menneskelige relationer, være bevidst om dit eget værd og styrke dine kompetencer til at træffe beslutninger, samarbejde og løse konflikter.

Dette kursus vil styrke dig i relation til disse nødvendige ledelseskompetencer.

Du bliver også introduceret til den anerkendende tilgang, der kan udvikle dine relationer til kolleger, medarbejdere og andre. Du får hermed også indsigt i, hvordan du skaber udvikling  hos dine medarbejdere – og du bliver bevidst om, hvor vigtigt din kommunikation er -  i dagligdagen såvel som i svære situationer.

Deltagere

Kurset er for dig, der har nogle års erfaring som leder med personaleansvar – uanset din placering i organisationen. Du ønsker at udvikle din evne til at skabe og håndtere personlige og menneskelige relationer. Du lægger også vægt på at kunne udnytte alle dine ressourcer i forhold til dig selv og dine medarbejdere.

Endelig værdsætter du et læringsmiljø med rig mulighed for at arbejde med dine og andres konkrete ledelsesmæssige problemstillinger.

Der stilles ingen krav til forudgående psykologisk indsigt. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har mod på at gå nye veje i dit lederskab.

Udbytte

Du møder ledere som dig selv, der hver dag oplever udfordringer magen til dine. Den åbne og ærlige erfaringsudveksling med dine medkursister er derfor også værdifuldt for dit udbytte af kurset.

Læringsform

Kurset kombinerer korte teorioplæg, praktiske eksempler og øvelser med en høj grad af dynamisk deltagerinvolvering.  Emnerne på kurset bliver vægtet, så de matcher dine og de andre deltageres udfordringer og behov. 

Du arbejder med din personlige udvikling og træning i lederrollen. Det foregår i mindre grupper, hvor du får individuel coaching og feedback fra både underviserne og dine medkursister. Kursusindholdet er dynamisk, og den aktive medvirken fra dig og dine medkursister er med til at sikre dig et højt udbytte.

I løbet af kurset deltager du i Walk’n’Talks til konkrete overvejelser sammen med en læringsmakker.

Deltagerforberedelse

Inden kurset skal du forholde dig aktivt til nedenstående spørgsmål og opgave:

  1. Hvorfor vil(-le) du være leder?
  2. Hvad er det vigtigste for dig at blive afklaret om i dit lederskab?
  3. Du bedes udfylde FIRO-B testen (som du modtager, sammen med velkomstbrevet). Du får tilbagemelding på testen i løbet af kurset.

Prisen dækker

Før kurset:
Invitation til gratis 2-timers møde om God læring
Refleksionsopgave
FIRO-B udviklingstest

Under kurset:
3 kursusdage
2 overnatninger
1 chefkonsulent
Maks. 8 deltagere
Fuld forplejning
Logbog til dine personlige notater
Kursusmappe med relevant teori og øvelser
Involvering af egen organisation gennem FIRO-B

Efter kurset:
Kursusbevis

Kontakt Mannaz

For personlig rådgivning kontakt venligst Kompetencerådgiver Marianne Bondo Nielsen på telefon 4517 6187 eller send en email.

Afholdelser

Afholdelse: 24. september 2012 - 26. september 2012
Pris: kr. 20.000,- ekskl. moms, inkl. overnatning
Ledige pladser
Klik for detaljer
  • Lederens psykologi
    24. - 26. september 2012. Afholdelse: Københavnsområdet - Kursussted oplyses senere.
    Første dag starter 10:00, sidste dag slutter 16:00.

Tilmelding

Vælg dato

*
*
*
*

Kontakt- og fakturaadresse
*
*
*
*
*

Anden fakturaadresse?


Nyhedsmail fra Mannaz

Ja tak, jeg vil gerne modtage:
M Brief (kort nyt om kompetenceudvikling og events)
M Knowledge (artikler om aktuelle tendenser)

Læs vores salgsbetingelser
Kundevurdering

Tilmelding & afholdelser

Personlig rådgivning

Marianne Bondo Nielsen
Direkte tlf. 4517 6187
Kontakt via email her

Beskrivelse som PDF

Download beskrivelse her