Business InsightREVIDERET

Globale udfordringer, strategi, innovation, mennesker og forandringer REVIDERET

 

Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering – designet og målrettet dig, der ønsker de ypperste forudsætninger for at lede succesfuldt i disciplinerne globalisering, strategi, innovation, mennesker og forandringer. Business Insight har det klare mål at løfte din karriere og samtidig tilføre din virksomhed endnu bedre resultater.

Garanteret kvalitetsuddannelse
I over 30 år har mere end 2000 danske ledere deltaget på Business Insight med det formål at styrke deres evner til at performe og skabe resultater ud over det sædvanlige. Vores mangeårige erfaringer med dette program er din garanti for en uddannelse i verdensklasse.

Du har nu mulighed for at deltage på hold nr. 99, som vi netop har videreudviklet og tilpasset omverdens krav og fremtidens tendenser.

Netværksskabelse
Business Insight er et executive program for ambitiøse ledere, der ønsker en praktisk lederuddannelse og et stærkt netværk med ligestillede. Programmet består af 18 dage fordelt på 7 moduler – og strækker sig over knapt et år. Det lange forløb giver mulighed for at tage udgangspunkt i din praksis og skabe meget stærke livslange kontakter med andre ledere i dansk erhvervsliv.

En uddannelse, der ikke står i vejen for dit arbejdsliv
Det er ikke et forløb – hvor du bliver lagt ned af teksttung teoretisk forberedelse og eksamener.

Forberedelsen er målrettet på at arbejde med dine konkrete udfordringer og optimere resultatskabelsen i din organisation. Vi ved, at din udvikling og efteruddannelse skal hænge sammen med en allerede travl hverdag og have direkte værdi for din organisation. Derfor har læringen fokus på din praksis og implementering af det lærte.

 

Vi har lige startet et hold op her i november 2011. Vi arbejder på at fastlægge næste afholdelse.
Send en mail hvis du ønsker datoerne tilsendt, når de foreligger eller ring til Gitte Madsen på tlf. 4517 6000 for yderligere oplysninger eller aftale om rådgivningsmøde.

Deltagere
Typiske deltagere på Business Insight:

Deltagere på Business Insight repræsenterer en stor bredde i dansk erhvervsliv, som tilsammen bidrager med meget forskellige faglige og ledelsesmæssige baggrunde. Fælles er for dem er dog, at de alle ønsker at blive udfordret. På denne måde opnås et ekstra interessant forum for erfaringsudveksling.

Forbered dig på at blive udfordret, beriget, overrasket og styrket
Med Business Insight får du et personligt og ledelsesmæssigt boost. Først skal du gøre dig klart, hvilke mål, du ønsker at nå – både personligt og ledelsesmæssigt, - og i forhold til aktuelle projekter og ansvarsområder. Dine udfordringer og mål bliver en ledetråd gennem hele forløbet. Og allerede efter de første moduler kan du begynde at justere din ledelsespraksis og se resultater.

Som deltager på Business Insight får du:

 

Book et personligt møde og hør mere om Business Insight

Vil du høre mere om udviklingsforløbet Business Insight, har du mulighed for at få et uforpligtende besøg og individuel rådgivning. Ring på direkte tlf. 4517 6226 eller send en mail til Gitte Madsen for at høre mere.

Kursusindhold
Forløbet er tilrettelagt med en kickoff på 1 dag, 5 moduler á 3 til 5 dages varighed, 1 netværksdag, samt 5 netværksdage – fordelt på lidt under et år. Intervaltræningen betyder, at du mellem modulerne kan passe dit job, mens du udvikler dig, reflekterer over og implementerer din nye viden. Og du har hele tiden mulighed for at bringe det i spil, som betyder noget for dig her og nu – mens du udvikler dig.

Business Insight star

Kickoff – modul 1, 1 dag
Business Insight forløbet starter op med en kickoff-dag. Du møder programlederen, præsenteres for de overordnede linjer i forløbet og får lejlighed til at stille afklarende spørgsmål. Du får konkrete værktøjer, der sætter dig i stand til at udbyttesikre output af de kommende moduler, så du gør en reel forskel i din organisation. Desuden får du sat navn og ansigt på de mennesker, som du over det næste lille års tid, vil blive dine nære ”ledelsesrejsefæller”.

Strategy – modul 2, 3 dage
Leading with a clear strategy
På dette modul rammesættes hele forløbets præmisser og præmisserne for din succes. Al ledelse bør foregå indenfor en tydelig strategi, som er forståelig og meningsfuld for de mennesker, der skal realisere den. Vi giver dig værktøjerne til at se strategisk og forretningsmæssigt på din organisation, så du kan udvikle, evaluere og nedbryde en strategi. Med andre ord klæder vi dig på til at sparre og udfordre din egen ledelse på strategi og forretningsudvikling så du kan begå dig på højere ledelsesniveau.

The Global Challenge – modul 3, 5 dage
Leading in a global world
Verden er ikke længere den samme. Uansat hvilken branche eller sektor du er i, og om du arbejder nationalt eller internationalt er den kompetente leder forpligtet til at have et globalt udsyn. Både for at holde øje med konkurrenterne men også for at blive inspireret og finde samarbejdspartnere på tværs af grænser og kontinenter. Dette modul udfolder sig i Shanghai, men du behøver ikke at have direkte forretningsmæssige interesser i Kina for at få stort udbytte af modulet. Hovedfokus er globalisering med fokus på temaerne:

Shanghai er valgt som kulisse for modulet, da du her i sandhed vil mærke kontrasten og accelerationen i verdensøkonomien på egen krop. Du vil se interkulturelle forskelle med nye øjne og forstå, hvor den typisk danske ledelsesstil er en fordel, og hvor den kommer til kort.

Vi byder bl.a. på undervisning af internationale professorer. Vi drager ud i virkeligheden på ekskursion og besøger forskellige virksomheder. Vi skal derudover også besøge Dansk Innovationscenter og høre om de danske virksomheders interesser i Kina og om de fordele og udfordringer, vi har.

Innovation – modul 4, 3 dage
Leading innovation
Innovation er ikke længere noget, som blot finder sted i udviklingsafdelingen. I dag forventes det, at alle i organisationen tager ansvar for innovation. Alligevel står det for mange ledere uklart, hvordan de kan understøtte en innovativ kultur på en struktureret måde. På dette modul lærer du om de forskellige faser i innovationsprocessen, og nogle af de metoder og virkemidler, du som leder har for at skabe innovative produkter, processer eller servicer. Vi giver dig værktøjerne til evaluere innovationskulturen og organiseringen af innovation i din virksomhed, samt værktøjerne til at arbejde målrettet med ledelse af innovation.

Leadership – modul 5, 3 dage
Leading yourself, people and leaders
På Leadership modulet arbejder vi intenst med iscenesættelse af dig, som succesfuld leder på det niveau, som du sidder på, og hvad der skal til, for at du bliver i stand til at begå dig på et højere ledelsesniveau.

Som optakt til dette modul udfylder du en personlighedstest for ledere, som evaluerer din evne til at løse problemer og træffe beslutninger i en organisatorisk kontekst. Du får råt for usødet en evaluering af dit lederpotentiale, men også værktøjer og sparring til at løfte dig til et endnu højere niveau. Vi arbejder med personlig gennemslagskraft og din evne til at begå dig på direktionsgangene.

Modulet handler også om din evne til at lede og motivere medarbejdere på forskellige niveauer – og differentierer tydeligt mellem på den ene side, at lede medarbejdere og lede ledere. Det store spørgsmål er, hvorfor skal nogen give dig følgeskab? Og hvad giver du dine medarbejdere, som gør, at de præsterer bedre, end hvis en anden havde været deres leder?

Change Management – modul 6, 3 dage
Leading change
Med afsæt i en simulation og en interaktiv workshop arbejder vi koncentreret på at finde ud af, hvorfor det er så svært at gennemføre forandringer og skabe nye tiltag i organisationer. Vi vil gennemgå den nyeste viden og bedste praksis i forbindelse med forandringsledelse og innovation. Sammen reflekterer vi over centrale emner som modstand, effektivitet og kulturelle faktorers indflydelse på forandringsparathed i organisationer.

Netværksdag – modul 7, 1 dag
Leading?
I samråd med kursuslederen finder holdet ud af, hvilket emne I finder mest interessant at beskæftige jer med på netværksdagen. På den måde er holdet selv med til at forme afrundingen på Business Insight forløbet.

På de forløbne seks moduler har holdet skabt gode kontakter og basis for et værdifuldt netværk. Denne dag har også til formål, at sikre at rammerne er sat for en fremtidig netværksgruppe.

Netværksmøder
Mellem modul 2 og 7 mødes netværksgrupperne 5 gange. Netværksmøderne giver basis for at skabe meget stærke kontakter med andre ledere i dansk erhvervsliv, som strækker sig ud over endt forløb. Allerede på kickoff’en introduceres holdet til struktur og metoder for gennemførsel af netværksmøderne. Til hver netværksmøde vil teamet modtage en konkret opgave, der skal løses i fællesskab.

Det forudsættes, at du som deltager på Business Insight taler og forstår engelsk, idet undervisningen på 3 af modulerne og opgaverne hertil foregår på engelsk.

Afvekslende læringsformer

Du får indsigt og indlæring på en aktiv og afvekslende måde. På modulerne inddrages forskellige læringsmetoder:

Undervisere
Undervisningen på dette forløb gennemføres af erfarne danske proceskonsulenter. På modul 2, 3 og 6 gennemføres undervisningen af internationale professorer, der underviser på London Business School i England, anerkendte universiteter eller business schools i Kina og INSEAD i Frankrig.

Programleder, Mirja Olesen

Prisen dækker

Efter kurset:
Ca. 6 mdr. efter afrundingen af forløbet tilbydes du en opfølgende samtale med programlederen om udbytte, implementering og fremtidige udfordringer i relation til din deltagelse på Business Insight.

Kontakt Mannaz

For personlig rådgivning kontakt venligst Kompetencerådgiver Gitte Madsen på telefon 4517 6226 eller send en email.

Kundevurdering

Personlig rådgivning

Gitte Madsen
Direkte tlf. 4517 6226
Kontakt via email her