Assertion – personlig styrke
– Ligeværdig kommunikation
|
Assertion er et værktøj, der giver dig en langt større gennemslagskraft i kommunikation og i din personlige fremtræden. |
Får du sagt det, du mener, uden at støde andre?
Får du ikke lige sagt, hvad du mener, eller får du det sagt på en aggressiv måde? Er du optaget af, hvad andre tænker, så det bliver vanskeligt at melde ud? Bliver du nogle gange for vred eller har for let til tårer, når du siger fra? Kan du blive overmandet af tvivl og blive uklar? Havner du let i misforståelser? Kan du have svært ved at trænge igennem med dine ønsker og budskaber – ligeværdigt og nærværende?
På kurset Assertion får din evne til at kommunikere et gevaldigt løft. Du lærer at stå ved dig selv og håndtere dine følelser og din kommunikation konstruktivt. Du får en solid værktøjskasse med dig, og du bliver ledt igennem en proces, hvor det bliver klart for dig, hvor du har dine styrker og hvor du kan udvikle dig.
Deltagere
Assertion er for alle, der gerne vil fremstå med personlig gennemslagskraft og tydelighed. Du vil gerne opleves som en person, som man ved, hvor man har – og som samtidig har mod til at gå ind i dialogen.
|
Får du ikke lige sagt, hvad du mener eller får du det sagt på en aggressiv måde? Kan du blive overmandet af tvivl og bliver du uklar? Havner du let i misforståelser? Kan du have svært ved at trænge igennem med dine ønsker og budskaber – ligeværdigt og nærværende? |
Kurset er enten for dig, der er lidt ydmyg og tilbageholdende – du får måske ikke sagt det, du mener og brænder inde med dine ”guldkorn”, – eller for dig der er meget ekspressiv og dominerende – du får nogle gange sagt tingene lidt for voldsomt.
Det er vigtigt, at du er aktiv på kurset og du skal have lyst til at arbejde med dig selv.
|
Kommunikér klart – og håndter konflikten før den udvikler sig. Assertiv adfærd er at kunne udtrykke sine følelser, meninger og behov klart, utvetydigt og ærligt og med fuld respekt for sig selv og for andre. |
Udbytte
På kurset Assertion bliver du styrket på en lang række punkter: Du får klarlagt dine værdier og får styrket din selvtillid, sikkerhed og gennemslagskraft i kommunikationen med andre. Du får lavet en strategi for udvikling af en stærkere personlig kommunikation og du får mulighed for at alliere dig med en sparringspartner og fortsætte træningen efter kurset.
Du lærer at:
- komme igennem med dit budskab klart, ærligt og empatisk og du bliver styrket i at få sagt fra, på den rigtige måde
- give og modtage anerkendelse og feedback
- samarbejde og forebygge konflikter
- håndtere vanskelige situationer på en direkte og konstruktiv måde
- forebygge overbelastning i hverdagen
Din virksomhed får:
- En medarbejder med øget selvindsigt og bevidsthed om egen kommunikation
- En medarbejder, der har forståelse for sine kollegaers forskellighed og som tager ansvar for egen kommunikation
- En medarbejder der er bedre til at sige til og fra under pres
- En medarbejder der bliver bedre til at samarbejde
Kursusindhold
For at hjælpe og styrke dig bedst muligt, skal du udfylde et spørgeskema forud for kurset – skemaet beskriver dine ønsker og forudsætninger.
Du bruger en del tid i og med din træningsgruppe på kurset. Her yder du i høj grad selv noget. Til gengæld får du feedback og støtte til din videre træning og fokus på dine helt personlige udviklingsønsker og udfordringer. Din måde at kommunikere på kommer konstruktivt under lup – og det hele foregår i en tryg og nærværende atmosfære, der også får smilet frem.
Læringsform
Du vil opleve en afvekslende og meget nærværende læringsform, som kombinerer teori omkring assertion med masser af individuel træning, personlig involvering, og mulighed for at overvinde grænser og se nye muligheder. Selve kurset veksler mellem korte teorioplæg og en masse praktisk træning. Deltagerne vil blive inddelt i træningsgrupper med max. 6 deltagere.
|
Test dig selv: |
Uddybende rådgivning
For uddybende rådgivning og personlig sparring kontakt venligst produktchef Merete Bernhardtsen på telefon 4517 6119 eller send en e-mail.
Her er de væsentlige årsager til at vælge dette kursus
- Du har vanskeligt ved at få udtrykt dine holdninger og gode ideer – du får ikke lige meldt din vinkel på tingene ud.
- Du kan have svært ved at håndtere bestemte situationer eller personer; specielt meget ”stærke”, aggressive eller dominerende personer.
- Du oplever et behov for at give din mening til kende – fylde mere ved møder – fylde mere i det daglige samarbejde på arbejdspladsen eller andre sammenhænge.
- Du oplever et behov for at være mere klar i din kommunikation, så din samtalepartner forstår, hvad du mener.
- Du oplever at være hæmmet i sociale sammenhænge – smalltalk er vanskeligt, og det føles kompliceret at tage kontakt til andre mennesker.
- Du kan have svært ved at slappe af i sociale sammenhænge.
Deltagerne er specielt glade for:
- Træningsgrupperne – de reflekterende teams. Det giver deltagerne et meget stort udbytte netop at være i centrum og få feedback på sin kommunikation.
- Udbytte af at være til stede sammen med de andre og se/opleve de andres problemstillinger
- At man kommer tættere på sig selv
- At det er deltagernes udfordringer og problemstillinger, som er det bærende element på kurset
- Samspillet med de andre – oplevelsen af ”jeg er ikke alene med mine problemer”
|
Hvordan sikre du, at du ikke falder tilbage i det gamle mønster? Flere og flere deltagere vælger at fastholde det lærte ved at følge kurset op med personlige Coaching-sessioner med underviseren, de har mødt på kurset. Coach-sessionerne kan enten være et personligt møde eller en telefonisk coaching. Du skal blot kontakte underviseren på kurset for at aftale et tidspunkt. Priser på Coaching er: 1 session: 2.500,- kr./time, 3 sessioner 6.500 kr., 5 sessioner 11.000 kr., 10 sessioner 21.000 kr. |
Underviser
Birgitte Sally, cand. mag. i kommunikation og psykoterapeut.
Birgitte Sally, cand.mag. i kommunikation og psykoterapeut. Birgitte har en baggrund som cand.mag. i kommunikation og drama og har siden suppleret med en uddannelse som psykoterapeut og som systemisk proceskonsulent. Birgittes hovedarbejdsfelt er kommunikationstræning og personlig udvikling i arbejdslivet.
Prisen dækker
Før kurset
- Invitation til gratis 2-timers møde om God læring
- Spørgeskema
Under kurset
- 3 kursusdage
- 2 overnatninger
- Fuld forplejning
- 1-2 undervisere alt efter deltagerantal
- Max. 16 deltagere
- Kursusmappe med kompendium og logbog til dine notater
- Inddragelse af egne problemstillinger
Kontakt Mannaz
For personlig rådgivning kontakt venligst Kompetencerådgiver Susanne Hedegaard på telefon 4517 6018 eller send en email.
Afholdelser
Pris: kr. 19.900,- ekskl. moms, inkl. overnatning
- Assertion - personlig styrke
21. - 23. marts 2012. Afholdelse: Bymose Hegn Hotel & Konferencecenter, Bymosegårdsvej 11 - 3200 Helsinge.
Første dag starter 10:00, sidste dag slutter 16:00.
Pris: kr. 19.900,- ekskl. moms, inkl. overnatning
- Assertion - personlig styrke
23. - 25. maj 2012. Afholdelse: Kursussted - Sjælland.
Første dag starter 10:00, sidste dag slutter 16:00.


