Distanceledelse
Ledelse og projektledelse i den virtuelle virksomhed
|
Distanceledelse adskiller sig fra det traditionelle ledelsesforhold og andre kompetencer er nødvendige for at få den daglige ledelse til at fungere. Kurset har bl.a. fokus på den praktiske udvikling af dine kvalifikationer som distanceleder. Kurset udbydes kun som virksomhedsinternt kursus. |
Stigende globalisering og teknologisk udvikling har stor påvirkning på virksomheders ledelse og drift. Vores individuelle mobilitet ændres og det fysiske arbejdsgrundlag forandres for flere og flere mennesker. Virtuelle organiseringsformer og distanceledelse er i stigende grad rammerne om arbejdslivet og stiller nye krav til ledelsesmæssig adfærd og kommunikation.
Såvel private som offentlige ansatte indgår i stigende grad i internationale samarbejdsrelationer og bliver nødt til at forholde sig til den kompleksitet, men også mulighed for kulturel synergi, som karakteriserer det omskiftelige globale marked. Det er vigtigt, at kulturelle kompetencer udvikles og følger med de globale krav.
Deltagere
Kurset henvender sig både til dig som er ny i rollen som distanceleder og til den mere erfarne leder og projektleder, som søger inspiration til hvordan ledelsesopgaven kan forvaltes på nye måder.
Kurset kræver ingen særlige forudsætninger for deltagelse, omend det forudsættes, at du er indstillede på at arbejde med egne udfordringer og udveksle personlige erfaringer med de andre deltagere.
Formålet med kurset
Formålet med kurset er at belyse, hvordan distanceledelse adskiller sig fra det traditionelle ledelsesforhold, samt hvilke kompetencer der er nødvendige for at få det daglige samarbejde til at fungere på tværs af landegrænser og tidszoner.
Til dette vil kurset arbejde med de udfordringer, som almindeligvis er forbundet med at lede eller arbejde som projektleder i virtuelle virksomheder og på tværs af kulturelle forskelle. Men vi vil også sætte fokus på den praktiske udvikling af den enkelte deltagers kvalifikationer.
Udbytte
På baggrund af kurset vil du som deltager opnå:
- Indsigt i hvordan distanceledelse afviger fra den traditionelle ledelsesrolle
- Indsigt i at kunne navigere og agere i forskellige kulturelle kontekster
- Mødeledelse i virtuelle rum og med virtuelle kommunikationsmidler
- Bredere forståelse for processer som nødvendige styringsværktøjer i forbindelse med ledelse på distancen
- Værktøjer til at skabe samarbejde, konflikthåndtere og teambuilding i geografisk spredte teams
|
Skal virtuelle enheder og distanceledelse fungere optimalt, er det vigtigt at fokusere på distancelederens eller –projektlederens forudsætninger for at kommunikere, etablere gensidig tillid og skabe de fornødne kulturelle og organisatoriske rammebetingelser i forhold til medarbejderne. Som distanceleder skal man være i stand til at formulere sin egen og andres rolle, formidle mål og succeskriterier, men også kunne designe projektrammerne i forhold til kulturelle forskelle og præferencer. Et succeskriterium er derfor også evnen til at formidle visioner for det fremadrettede arbejde, følge udviklingen på afstand og træffe beslutninger på et anderledes og mere begrænset grundlag end i det traditionelle ledelsesforhold og med forståelse for de tværkulturelle forskelle. |
Kursusindhold
Kurset afvikles over to dage og tager afsæt i arbejdet med konkrete cases, suppleret med teoretiske input om kulturforståelse, medarbejderkommunikation, teamledelse og videndeling i den virtuelle virksomhed.
For at forankre deltagernes læring vil undervisningen således foregå som en vekselvirkning mellem korte oplæg ved underviseren, praktiske træningsøvelser eller indbyrdes erfaringsudveksling og sparring blandt deltagerne.
Omdrejningspunkter for kursets teoretiske indhold og praktiske øvelser vil bl.a. være:
- Kulturforståelse, interkulturel kommunikation og konflikthåndtering
- Opgaver og roller i forhold til teams og medarbejdere på distance
- Den psykologiske dynamik afledt af distanceledelse og opsplitning af teams
- Opbygning af tillid, teambuilding og samarbejde på distance
- Konstruktiv kommunikation, værktøjer og interaktionsformer i den virtuelle virksomhed.
Varighed
2 dage
Antal deltagere
Max. 12
Sted
Egne lokaler eller Mannaz House
Pris
49.000 kr. ekskl. moms
Prisen indeholder
Dialog/møde med underviser, udvikling af endeligt program, forberedelse, kursusmaterialer, undervisning, elektronisk evaluering og kursusbevis.
Prisen indeholder ikke
Ophold, forplejning og transportomkostninger for deltagere og underviser.
