logo

Mannaz netværket - facilitatorer

Mannaz har et omfattende netværk af danske og udenlandske professionelle facilitatorer, erhvervspsykologer, konsulenter, specialister og undervisere til både de åbne uddannelser og kurser og til de virksomhedsspecifikke løsninger. Netværket har en bred kulturel baggrund med mange forskellige nationaliteter og professioner. Netværket inddeles i tre hovedfagområder: lederudvikling, program- og projektledelse og strategisk kompetenceudvikling.

De internationale specialister finder vi primært på internationale konferencer, internationale Business Schools, i faglitteraturen eller får dem anbefalet af det bestående netværk. Mannaz har endvidere et tæt samarbejde med forskellige business schools sof fx INSEAD i Frankrig, CEIBS, China Europe International Business School og The Wharton School, University of Pennsylvania.

Praktisk erfaring og teoretisk dybde
Et altoverskyggende krav til netværket er en solid praktisk erfaring kombineret med dyb teoretisk indsigt. De har vores læringsprincipper helt under huden på sammen måde som vores interne konsulenter og trænere. De tager udgangspunkt i virkeligheden, og respekterer den enkelte samtidig med, at de formår at skabe læringsprocesser med stort umiddelbart udbytte.

Mange af facilitatorerne i netværket har arbejdet sammen i mange år, hvilket også er vigtigt for de mange langvarige leverancer, vi har. Hver enkelt facilitator bliver løbende evalueret – både af deltagerne forbindelse med konkrete forløb og generelt af Mannaz.

Vores succes afhænger i høj grad af evnen til at knytte de rette undervisere, trænere og konsulenter til virksomheden eller til det enkelte kursus. Behovet for specialister stiger i takt med markedets voksende krav til et varieret udbud af ydelser. Vi er til stadighed på udkig efter erfarne og professionelle ressourcepersoner – såvel danske som udenlandske – og i kraft af vores synlighed på markedet får vi ofte henvendelser fra personer, der ønsker at være en del af netværket.

Lidt tal om netværket i tabel:

Antal:
375 tæt tilknyttede facilitatorer og konsulenter og mere end 1000 andre partnere i et løsere netværk.
Som kommer fra følgende 34 lande:
Australien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Egypten, England, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Indien, Irland, Italien, Kina, Letland, Malaysia, Norge, Philippinerne, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sri Lanka, Sverige, Sydafrika, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Østrig
Som taler følgende 27 sprog:
Afrikaans, Bulgarsk, dansk, estisk, engelsk, filipinsk, finsk, flamsk, fransk, græsk, hebræisk, hollandsk, italiensk, kroatisk, lettisk, mandarin, norsk, polsk, portugisisk, russisk, serbisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tyrkisk, tysk, ungarnsk, xhosa.
Flersprogede:
Taler to sprog: 114
Taler tre sprog: 47
Taler fire sprog: 14
Taler fem sprog: 3
Taler seks sprog: 2