M Event: Er du projektets Pingo?
Den gode projektopstart og ledelsesstile
Morgenmødet er fuldt booket. Send en mail
til Anja Engreen for at komme på venteliste
| Pingo er dig, der tager lederskabet af projektet og sikrer, at dit projekt og dit team når sikkert i mål. Bliv inspireret til, hvordan du bevarer overblikket og styringen, hvis projektorienteringen glipper. |
Der er mange krav til dig som projektleder, men et af de vigtigste er, at du kan lede dit projekt og team sikkert i mål. Men hvordan gør man egentlig det? Der er mange veje. Én er at skabe den optimale teamopstart. En anden er at være bevidst om sin ledelsesadfærd. Er du bevidst om din?
Tid og sted
Fredag 23. marts 2012 kl. 08:45 – 11:00
Mannaz House, Kogle Allé 1, 2970 Hørsholm
Gratis tilmelding
Du kan tilmelde dig gratis her,
eller ved at kontakte Anja Engreen via e-mail eller på tlf. 4517 6130.
Tilmeldingen skal ske inden:
21. marts 2012
Afmelding
Tilmelding til M Events er påkrævet, og tilmeldingen er bindende. Evt. afmelding skal ske via e-mail eller tlf. 4517 6149. Mannaz pålægger et ”no-show-fee” på kr. 600,- ekskl. moms, såfremt en tilmeldt ikke dukker op og ikke forud for arrangementet har meldt afbud.
Indhold
Hvordan kan du som projektleder etablere et både effektivt og kreativt projektlederteam? Og bruger du bevidst dit repertoire af forskellige ledelsesstile og ledelsesadfærd? Hør to spændende indlæg på den gode projektopstart samt 6 Leadership Styles, og få konkrete råd med hjem til din egen hverdag som projektleder.
|
Program 09.00 Velkomst ved Mannaz 09.10 Underviser Henrik Heeris
09:55 Pause 10.10 Konsulent og underviser Mogens Mikkelsen, Mannaz
10.55 Opsamling 11.00 Tak for i dag |
Om indlægsholderne
Henrik Heeris er associeret konsulent hos Mannaz. Henrik har i mere end 18 år været beskæftiget med ledelse og uddannelse. Mange hundrede projektledere er blevet undervist af Henrik, hvor erfaringsopsamling omkring stress, forandringsledelse og balancen mellem arbejde samt privatliv har været gennemgående temaer parallelt med projektlederrollen. Henrik underviser bl.a. på Offentlig Projektlederuddannelse, Det Intensive Projektlederforløb samt Mannaz Projektlederuddannelsen og It Projektlederuddannelsen.
Mogens Mikkelsen er konsulent hos Mannaz. Hans projektledererfaring rummer mange år med både industriprojekter, it-projekter, forretningsudvikling, forandringsprojekter og informationsprojekter. Gennem årene har Mogens været coach for mange projektledere, og i dag er Mogens dedikeret underviser i projektledelse, hvilket skyldes hans passion for læring og store glæde ved at gøre kompetente mennesker endnu mere succesfulde. Mogens underviser bl.a. på Det Intensive Projektlederforløb og Mannaz Projektlederuddannelsen.
