VL – 50 år med dansk topledertræning

Af Birgitte Lenstrup

Historien bag Virksomhedsleder-seminar / VL

”Se nu at komme i gang” lyder adm. direktør for MACH Dan Net, Lars Torpe Christoffersens opfordring til danske topledere. Om VL siger han: ”VL er relevant for alle danske erhvervsledere på topniveau ligegyldigt, om de står i spidsen for 30 eller 1000 medarbejdere. Enhver leder har en forpligtelse over for sig selv og sine medarbejdere til at udvikle sig personligt og være åben for at give noget af sig selv. Det er en investering på lige fod med alt andet.”

Lars Torpe Christoffersen deltog selv på det 64. VL i rækken. Læringen, oplevelserne og venskaberne har fulgt ham lige siden.


Forandring og vækst
I 50 års jubilæumsåret i år er temaet for VL forandring og vækst. VL består i dag af 10 moduler fordelt på et år med i alt 30 kursusdage og personlig individuel coaching. Det menneskelige perspektiv i ledelse er en væsentlig del af VL programmet. Underviserne i dag er erfarne erhvervspsykologer og højt kvalificerede professorer fra førende europæiske og amerikanske business schools. Alle undervisere er specialister inden for leder- og ledelsesudvikling på topplan. I 2004 sætter VL derfor både fokus på det personlige lederskab, og giver inspiration og sparring til udvikling af deltagernes virksomheder.


Lars Torpe Christoffersen mødes stadig med sit VL-hold tre gange om året. Holdet har nedsat en bestyrelse, som bestemmer både det faglige og det festlige program for de tre årlige møder. Bestyrelsen sørger for, at en spændende dansk eller international taler leverer et professionelt og faglig input af høj kvalitet til hvert møde. I tiden efter VL har holdets faglige sparring også udmøntet sig i stiftelsen af en fælles fond, som de har startet for egne midler. Fonden køber og driver virksomheder gennem en fælles indsats fra holdet. Men den faglige sparring har også udviklet sig til stærke venskaber. Om dem siger Lars Torpe Christoffersen: ”Vores sammenkomster er hyggelige og uformelle med plads til professionalisme. Vi har opbygget en fortrolighed, som giver plads til at debattere de personlige og ledelsesmæssige udfordringer, som er svære at tage op hjemme i vores respektive virksomheder.”


Lars Torpe Christoffersens VL-hold er ikke specielt unikt på dette område. Det er reglen snarere end undtagelsen, at VL-holdenes netværk udvikler sig til stærke sammenhold, som varer længe efter udviklingsforløbets formelle afslutning.


Sådan startede VL
Historien om virksomhedsleder-seminaret er et spejl af historien om dansk ledelse. VL starter med en række seminarer, der bliver udviklet i 1954 af Dansk Ingeniørforening (DIF). Mannaz overtager ansvaret for VL i 1975. Historien om VL begynder på et tidspunkt, hvor det går op for danske virksomheder, at der er mere i ledelse end at være alvidende specialist. Mange må erkende, at det at blive leder på topplan indebærer en læreproces, der er vanskelig at skabe plads til i specialistjobbet. Det første VL er en række aftenseminarer, der blandt andet sætter fokus på specialiseringens farer og fordele, regnskab, budget, tidskalkuler, industriel formgivning og beskatningsproblemer.


Fra management til leadership
Vi er midt i 1950’erne. Der er behov for fornyelse i dansk erhvervsliv. En af ”fædrene” til VL, direktør Kjeld Klintøe, erindrer, at man for første gang erkender, at fornyelsen må ske gennem en mere kunde- og behovsorienteret produktion – en mere forretningsmæssig indstilling. I 1960’erne dukker nye ledelsesdiscipliner op som langtidsplanlægning, kommunikation, lederskab, mediekontakt og bestyrelsesarbejde.

I slutningen af 1970’erne bliver VL mere internationalt orienteret og inddrager udenlandske undervisere. Det er også på den tid, at ledertræning er præget af den sensitivitetstræning, der dominerer dansk lederudvikling. Midt i 1980’erne bliver der sat ekstra fokus på det internationale aspekt. En væsentlig del af VL foregår på engelsk i samarbejde med professorer fra de førende europæiske business schools. Normer, virksomhedskultur og etik præger VL i slutningen af 1980’erne. Op i gennem 90’erne flytter VL sig mere og mere fra fokus på management hen imod fokus på leadership.


Mere end 1.600 VL-deltagere har siden 1954 fået indsigt, viden og inspiration til deres fortsatte udvikling som ledere og mennesker.

Gennem 50 år er noget stadig uforandret

Lars Torpe Christoffersen siger om sit personlige udbytte af VL, at: ”VL-64 udviklede min menneskelige viden og udvidede min verden. Jeg kan varmt anbefale andre at prøve det”.


Om Lars Torpe Christoffersen
Lars Torpe Christoffersen adm. direktør for virksomheden MACH Dan Net, som er en nyfusioneret virksomhed. Før sin nye post hos MACH Dan Net stod han i spidsen for TDC Totalløsninger.



Sådan kommer du videre

> Virksomhedsleder-seminar/VL

Har du kommentarer til artiklen eller generelt om emnet er du velkommen til at sende en mail.


M Events
Mannaz afholder mange spændende inspirationsmøder. Nogle møder er gratis – andre koster et symbolsk beløb. Se det komplette program på www.mannaz.com/events.

Tilmeld dig M Knowledge
Mannaz nyhedsservices forsyner dig med relevante artikler om aktuelle trends, unikke tilbud og nyheder inden for kompetenceudvikling nationalt og internationalt – direkte i din indbakke.

Tilmeld dig M Knowledge

Til toppen


Bookmark and Share