Personlig udvikling som en søgefærd, del 1 – om eventyrene vi kan rejse ud i

Af cand. Psych. Vibeke S. Bruhn, VSB erhvervspsykologi

”Vi skal fortsætte med vore opdagelser
- og afslutningen på alt det, vi så
vil blive at komme dertil,
hvor vi begyndte
- og kende stedet for første gang”
Gammelt visdomsord

Personlig udvikling er personlig! Samtidig ser det ud til, at selve dét at arbejde med personlig udvikling rummer en række almene kendetegn, som vi alle kan lade os inspirere af at udforske.

Denne artikel er den første af to, som har til formål at invitere dig til at forstå et selvudviklingsforløb som en ”søgefærd” – en ”Quest”.

Du bliver inviteret med på en ”eventyrlig rejse”, som belyser udfordringer, læringsmuligheder – og de medfølgende til og fravalg undervejs. En rejse, der kan forstås ud fra de universelle rammer, som eventyr, myter og fortællinger er skabt ud fra.

Som rejsefører møder du C.G. Jung og den analytiske psykologis billede af psyken og den selvudvikling (kaldet individuationsprocessen), som vi alle kan give os i kast med, når tiden er moden.
(C.G. Jung (1875 – 1961) tilhørte kredsen omkring Freud og var med til at grundlægge den moderne psykologi. Han grundlagde den retning, som i dag er kendt som Den analytiske psykologi.)

At finde sin egen udgave af søgefærden

Måske er der umiddelbart lidt langt fra dit hverdagsliv til et eventyr!

Vi prøver alligevel…

Der var engang ”et menneske – rigt på goder – men fattig på tid til at reflektere og herigennem finde sine egne svar på, hvilken mening der er med livet ud fra en mere eksistentiel betragtning”.

”Hvad handler det her liv, som jeg står midt i mon om?”… tænkte mennesket, mens det sad i bilen på vej til arbejdet. Men turen var kort, og dagen ventede med så mange gøremål. Spørgsmål og svar fandt aldrig rigtigt sammen – sådan som det var tilfældet med de fleste tanker, der ville mere end løse problemer her og nu.

Samtidig havde mennesket mistet mange tidligere – klassiske – referencepunkter i historien, som det havde kunnet støtte sig til i sin søgen efter svarene på tilværelsens gåder, når det kneb med selvforståelsen: Slægten, Standen, Traditionen og Religionen.

”Er jeg mon den eneste, som har lidt svært ved at få fundet meningen med det hele?”….. tænkte mennesket – og drejede ind på parkeringspladsen til endnu en dag.

Denne lille fortælling belyser, at der i de seneste 10 – 15 år for alvor er kommet fokus på den del af psykologien, som benævnes ”eksistenspsykologien” og som beskæftiger sig med menneskets trang til at få formuleret sin egen udgave af de følgende tre spørgsmål:

  • Hvad er min ”Livsmening” – hvilket indhold skal jeg udfylde mit liv med, for at give det retning og form?
  • Hvad er mit ”Livsmål” – hvad skal jeg stræbe imod og søge at opnå?
  • Hvilke ”Livsværdier” har jeg egentlig – hvad anser jeg for at være et godt eller et dårligt liv? (Bo Jacobsen, Eksistenspsykologi – en introduktion, Hans Reitzels Forlag, 1998. Den tredelte model er inspireret af Jacobsen, 1998, p. 12)

 

Parallelt med at vi i højere grad selv må løfte opgaven med at finde meningen med tilværelsen, er der sket en udvikling inden for den del af psykologien, som beskæftiger sig med det ”narrative”. Både som en måde at begribe/forstå sig selv på – men også som et afsæt til at undersøge, hvilke større organisatoriske og samfundsmæssige fortællinger vi er en del af.

Erhvervslivet har også taget fortællingens forståelsesramme til sig gennem ”Story-telling”. Slutteligt er der i kunst og kultur sket en opblomstring af interessen for fortællinger, eventyr og myter – mest tydeligt illustreret i mediebilledet gennem den kraftige reaktion på filmatisering af Tolkiens ”Ringenes Herre”.

I virkeligheden kan det fjerde spørgsmål i eksistenspsykologien således være:

Hvilket ”Livsbidrag” har jeg at give tilbage til fællesskabet – hvorledes kan jeg hjælpe til?

Det eventyrliges dynamik – om eventyr, fortællinger og myter!

Det kan godt være, at ”eventyrlig” ikke er det første ord, der falder os ind, når vi skal beskrive hverdagslivet. Men de fleste af os har nydt barndommens højtlæsning og det univers, som åbnede sig.

Hvad kan den ”eventyrlige fortælling” da hjælpe os med, når vi i voksenlivet forsøger at løfte opgaven med at varetage egen udvikling hver især?

Med Jungs ord kan de først og fremmest hjælpe os med ”at give livets banalitet mening”.

Det klassiske folkeeventyr – bl.a. illustereret gennem brødrene Grimm´s samlinger – og store fantasy-fortællinger, som f.eks. Tolkiens ”Ringenes herre”, indeholder en række elementer, som gør det muligt for os at spejle udviklingsprocesser ind i det og ”genkende os selv ” i fortællingen.

Men hvad kan være årsagen til, at disse ”fortællinger” giver mening på tværs af historiske epoker og geografiske afstande?

Måske handler det om virkemidler, der nærmest synes universelle! (Note 2)

En forskellighed, som gør nysgerrig!

For det første taler ”fortællingernes univers” mere til følelserne og drømmene end til fornuften.

Her er plottet og intensiteten drevet af forestillingen om, at der er ting, som er større, end hvad mennesket kan fatte. Der er mere mellem himmel og jord, end vores hverdagsbevidsthed umiddelbart kan rumme (det magiske, transformative element).

Kærlighed, venskab, mod, intuition og offervilje er oftest af større vigtighed for hovedpersonen end de dyder, der normalt dominerer den (natur-) videnskabelige verdensopfattelse: Fornuft, rationalitet, kontrol, indsigt og analytisk forståelse. Denne fremmedartethed – med helt nye spilleregler – gør det muligt for at ”lege med”.

”Rejsen ud og hjem”

Eventyr og mytologiske fortællinger er ofte konstrueret omkring en rejse – en bevægelse, der inviterer os på en søgefærd – en ”Quest”.

Belønningen i eventyret er ”prinsessen og det halve kongerige” – fred og frihed.

Oftest er fortællingerne opbygget som et tre-delt forløb, hvor vi starter hjemme i kosmos – verden er sådan set stabil og velordnet, men også lidt energiforladt og statisk.

Men i slutningen af den første fase introduceres et ”problem” i form af en forstyrrelse. Der sker noget, som gør, at det bliver tvingende nødvendigt at tage udfordringen op og helt konkret begynde at flytte sig.

Herefter følger mængder af prøvelser – i form af ”gåder” eller mere konkrete fjender, som lægger sten i vejen for helten eller heltinden.

Søgefærden kulminerer i anden fase – ude, langt væk fra hjemmet – i et tilsyneladende håbløst kaos. Hovedpersonen er enten truet af død, fanget, forvandlet til ukendelighed gennem ond fortryllelse og vejen er konsekvent blevet væk i alle retninger!

I tredje fase sker der så en opløsning eller løsning af problemet. Hovedpersonens egne begrænsninger eller ydre forhindringer overvindes via en skøn blanding af et magisk bidrag, kreativitet, snarrådighed, samarbejde, indlevelse, kærlighed og viljestyrke. Herefter genindtræder normaltilstanden – kosmos – dog med en morale eller en læring, som kan handle om ”hvad ting koster, hvad de kræver og hvad vi lærte undervejs”.

For den, der foretager søgefærden kan gevinsten i slutningen af rejsen tolkes som en ydre vækst, velstand og udviklingsmulighed i familien og samfundet.

Ved siden af at være fængslende i sig selv bliver fortællingen ofte en metaforisk (billedlig) fremstilling af en række almen menneskelige, indre konflikter, som vi må give os i kast med, for at lære os selv bedre at kende:

  • Kampen mellem det gode og onde (på værdi- og handlingsplanet)
  • Dilemmaet mellem egocentrisme og altruisme
  • Dilemmaet mellem det nemme (at lade stå til) og det rette (det krævende)
  • Modstillingen mellem det feminine og det maskuline
  • Modstillingen mellem generationer – unge og ældre
  • Ambivalensen i forhold til stabilitet vs. forandring

 

For at kunne navigere gennem dilemmaer, modstillinger og personlig ambivalens, må helten eller heltinden både

  • bruge sine grundlæggende – måske hidtil ukendte – ressourcer
  • gøre noget andet end det sædvanlige – og
  • oparbejde ny indsigt undervejs

 

Ud fra den analytiske psykologis verdensbillede, er det ikke tilfældigt, at næsten alle fortællinger er skrevet over samme læst på tværs af kulturer og tider! De berør alle elementer fra det ”Personligt ubevidste” og ”Kollektivt ubevidste” – noget alment menneskeligt ”arvegods” (se nedenstående Model 1).

Hvis vi går dybere ind i Jungs antagelser om ”individuationsprocessen”, (Note 3) opdeles livet i en række ”livs-stadier” med tilhørende centrale udfordringer. Denne måde at begribe en iboende, almen menneskelig udviklingsdynamik ligner i høj grad det ”eventyrlige mønster”:

  • Første halvdel af livet: Tilpasning, stabilitet og konsolidering gennem etablering af en karriere og en familie
  • Transformation midt i livet: Uro, opbrud, prøvelser, eksperimenter, omvalg gennem stillingtagen til de hidtidige valg
  • Livets anden halvdel: Ny stabilitet i form reintegration af nye erkendelser, tilvalg af mening og perspektivering af tilværelsen

 

For at sætte ”personlig udvikling som en søgefærd” ind i en almenpsykologisk ramme, ses her C.G. Jungs model over ”psykens landskab”. Modellen er en viderebearbejdet udgave af en udgave, som oprindeligt er lavet af Corlett & Millner og udgivet i: Navigating Midlife – Using Typology as a guide, Davies-Black Publishing, 1993

Jungs model over psyken

Første halvdel af livet
Temaet er at skabe sig en succes – oftest via tilpasning til vilkårene. Energien rettes primært ud mod den ydre verden og omsættes til et engagement i livet og en stræben efter at lykkes med sit hverdagsliv. For at nå dette mål, må mennesket specialisere sine virkemidler – koncentrere sig om at udvikle sin officielle (arbejdsrelaterede, ritualiserede) ansigt ud ad til (Persona) og udvide sin bevidste, italesatte og erkendte hverdags-personlighed (Jeget).

Herunder hører også indsigten i den del af vores mentale bevidsthed, som Jung beskrev gennem sin typologi. Mange herhjemme er bekendt med typologien som udviklingsmetode gennem arbejdet med Myers-Briggs Typeindikator (MBTI) eller Jungiansk Type Indeks (JTI). Typologien belyser vores måde at opfatte og vurdere på samt forvalte energi på ud fra begreberne Sansning, Intuition, Tænkning, Følen samt Ekstroversion og Introversion.

Ud fra en typologisk vinkel handler denne fase om primært at forholde sig til sine omgivelser gennem anvendelsen af hovedfunktionen og hjælpefunktionen (1 og 2) for at opnå en selvtillid og oplevelsen af ”træfsikkerhed”.

Herpå hviler de flestes første del af karrieren og livet.

Men på et tidspunkt er der behov for mere!

I hverdagen kommer spørgsmålene snigende og måske er de ikke til at overhøre!

De kan lyde sådan her:

  • Hvad går arbejdslivet og livet i bred forstand (egentlig) ud på for mig?
  • Hvad er det jeg savner i min professionelle og private tilværelse?
  • Har jeg (indtil videre) truffet de rigtige valg?
  • Er det for sent at vælge om? Er det muligt at skifte retning i livet og karrieren?
  • Hvad nu hvis jeg begår alvorlige fejl i mine eventuelle omvalg grundet svigt i dømmekraft? Og hvad hvis konsekvensen bliver, at jeg ikke med de nye valg – de nye måder at bruge mig selv på kan opnå den samme succes som med mine hidtidige strategier?
  • Hvis jeg træffer nye beslutninger – hvem vil det så påvirke? Kan jeg tillade mig at sætte de etablerede roller og forventninger til debat – såvel i jobbet som privat?
  • Hvordan skal jeg helt konkret få hul på det her med at få indsigt som jeg måske vil handle på??
  • Hvilken kerne har jeg som udgangspunkt og hvor går mine grænser omkring dét at skifte perspektiv
  • Hvem er jeg egentlig og hvad vil jeg gerne nå i livet før de bedste år er gået?

 

Spørgsmålene er en varsling på et (oftest uformuleret) behov for at reflektere og revurdere. Hvis spørgsmålene trænger sig på, og modet, viljen og rummet til at arbejde med sine overvejelser er til stede, kan det være afsættet for en søgefærd – ”en Quest” – som bringer ”Selvet” og dele af det personligt ubevidste inden for rækkevidde.

Transformationen midt i livet
Søgefærden handler om at turde foretage en revurdering. Energien begynder at rette sig mod den indre verden. Derfor opstår der typisk et dilemma mellem behovet for personlig tid og plads til egne, mere eksistentielle overvejelser – contra det omfattende ydre ansvar og de mange krav fra andre. Stræben efter at realisere overlevelsesorienterede behov er ikke længere kilden til tilfredshed – men hvordan da skabe mening?

For at være i denne tilstand må vi være villige til at anerkende følelsen af tab og sorg over, at de ubevidste dele af identitetens kerne (Selvet) har været forsømt i første halvdel af livet. Ved denne åbenhed, dukker de dele af identiteten også frem, som vi har svært ved at vedkende os. Dvs. negative aspekter (Skyggen) af vores psykologi som f.eks. ærgerrighed, misundelse, aggression mv. H.C. Andersen har gennem eventyret ”Skyggen” beskrevet dens dynamiske karakter, hvor hovedpersonen mister sig selv til sin ”skygge” på grund af sin manglende vilje til at se egne mindre flatterende sider i øjnene.

Livets anden halvdel
Med overvejelserne fra søgefærden i bevidstheden er temaet nu reintegration af de sider af personligheden, som tidligere har haft svært ved at sameksistere. Der arbejdes på at ophæve tidligere indre konflikter – f.eks. et oplevet dilemma mellem at være handlekraftig og lydhør.

Mening skabes gennem oplevelsen af at være i udvikling – at forbinde de bevidste og ubevidste lag af personligheden (Jeget og Selvet) – og ved at forsone sig med at være både unik og såre almindelig på én gang.

Derved skabes der typisk et overskud til at bidrage på en måde, der rækker ud over vores egne, umiddelbare behov (uegennytte i en større sags tjeneste – f.eks. organisatorisk og samfundsmæssigt). For at være i denne tilstand må mennesket arbejde på kontinuerligt at ”lytte indad” og gradvist få ressourcer og skygger frem i lyset.

Jung mente i øvrigt ikke, at man kunne færdiggøre individuationsprocessen – dvs. blive fuldstændig bevidstgjort. Dertil er psyken for dyb og kompleks. Ej heller kan der være tale om en normativ vurdering om, at man så er blevet god eller perfekt – man er nærmere blevet bevidst om – og realistisk omkring – sig selv på godt og ondt. Hertil hører en integration af modsætninger: Forskellige sider af de Psykologiske typer, de mindre flatterende sider i Skyggen, det positive potentiale i at rumme såvel feminine og maskuline aspekter og indfaldsvinkler (Anima og Animus). Ligeledes kan der opstå en bevidsthed om en række ”arketypiske temaer”, som har været i spil undervejs i livet, således, at disse kan bruges som inspiration i den videre personlige udvikling.

 

… Der var engang et menneske, som efter en endnu en travl dag på arbejdet var på vej hjem i bilen – fyldt op af dagens indtryk. Fra morgenstunden hang der nogle små fragmenter tilbage af overvejelser om livets mening! Men efterhånden også en dyb trang til at skaffe sig tid til eftertanke og dernæst gå i gang med at gøre det, der ville få svarene til at træde lidt mere tydeligt frem….

Eventyret venter forude!
I næste artikel, som udkommer i februar måneds udgave af nyhedsmailen, fortsætter rejsen med beretningen om seks arketypiske grundtemaer, som kan vise veje frem, hvis du bare må i gang med din egen søgefærd.

Du kan samle inspiration med afsæt i de følgende overvejelser:

  • Hvilket tema – eller udviklingseventyr står jeg mon overfor?
  • Hvilke grundlæggende selvforståelser bærer jeg med mig?
  • Hvad kan jeg lære af at udforske andre grundlæggende selvforståelser, end dem, jeg hidtil har brugt min energi på?

 

Og

  • Hvordan spejler de arketypiske grundtemaer sig i virksomhedens organisationskultur og ledelse?

 

”Og når du en dag står over for en række forskellige veje og ikke aner, hvilken en du skal vælge, så lad være med at slå ind på en på må og få. Men sæt dig ned og vent. Tag en dyb indånding ligesom den dag, du gjorde din entré i verden. Lad dig ikke distrahere af noget, men vent. Bliv roligt ved med at vente. Sid ganske stille og bare lyt til dit hjerte. Og når du hører det tale, så rejs dig og gå den vej, dét siger dig at du skal gå.”
(Kilde: Følg dit hjerte, Susanne Tamaro, Lindhardt og Ringhof, 1994.

Hvad siger det mon – hjertet?

Velkommen til 2005!


Om forfatteren
Vibeke S. Bruhn, cand.psych. er selvstændig erhvervspsykolog med efteruddannelse i proceskonsultation. Hun arbejder med individuelle coachingforløb, virksomhedsinterne processer og åbne programmer med forandringstemaet som bærende element og fungerer som underviser for Mannaz.

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.

M Events
Mannaz afholder mange spændende inspirationsmøder. Nogle møder er gratis – andre koster et symbolsk beløb. Se det komplette program på www.mannaz.com/events.

Tilmeld dig M Knowledge
Mannaz nyhedsservices forsyner dig med relevante artikler om aktuelle trends, unikke tilbud og nyheder inden for kompetenceudvikling nationalt og internationalt – direkte i din indbakke.

Tilmeld dig M Knowledge