Processprog eller mekaniksprog – den lille forskel

Af direktør Carl Chr. Larsen, Netværkskonsulenterne

Der er talrige eksempler på de misforståelser, der kan opstå, når mænd og kvinder kommunikerer med hinanden. Hvem kender ikke manden, der siger “kom nu til sagen”, og kvinden, der bliver fornærmet over at få serveret løsningsforslag, men som bare vil have tid til at sige, hvad der ligger hende på sinde og få luft? Forståelse for det, den anden har sagt og/eller ment, ligger på et temmelig lille sted.

“Men når vi er på arbejde, er det arbejdsmennesket der træder frem, hvilket ikke har noget med køn at gøre” er en hyppig indvending. Og arbejdsmennesket er fokuseret på det faglige både i møder og handlinger. Men alligevel oplever vi, at vi bliver overhørt, ikke kommer til orde eller slet og ret misforstår hinanden, selv om det, der blev sagt, var logisk og klart.

Er der overhovedet forskel på måden, kvinder og mænd kommunikerer på?
På mine kurser i kommunikation og assertion er der ikke de store forskelle på, hvad kvinder og mænd angiver som deres formål med at deltage. En stor del kommer, fordi de gerne vil komme mere til udtryk, eller fordi de vil lære at lytte. Dette er et grundlæggende ønske og har intet med deltagernes køn at gøre. Men har det alligevel?

Det skal lige siges, at det nok er mere korrekt at kalde det forskellige personlighedstyper. Der findes jo både “mandige kvinder” og “kvindelige mænd”, men nogle af de karakteristika, der går igen i den fejlslagne kommunikation, kan føres tilbage til, hvor forskelligt mænd og kvinder udtrykker sig. For overskuelighedens skyld benytter jeg de stereotype termer “mænd” og “kvinder” i denne artikel, hvilket naturligvis ikke betyder at “alle” mænd og kvinder er på den måde, jeg her beskriver.

I et møde har alle deltagerne – mænd som kvinder – som regel det samme mål, nemlig at nå frem til brugbare løsninger. Den store forskel mellem kønnene kommer frem i måden, der bliver kommunikeret på.

Kvinder ønsker typisk at blive respekteret for deres faglighed, men holder sig tit tilbage. De tør ikke tage ordet og holde fast i det, de egentlig mener. Derfor bliver de tit overhørt, og deres løsningsforslag kommer derfor aldrig på bordet.

Mænd er derimod bedre til at komme frem med deres meninger og holdninger, men har sværere ved at lytte til alternative løsninger og at forstå modparten.

Og det er her, jeg på mine kurser ofte ser, det går galt. Der er nemlig også stor forskel i kvinder og mænds sprogbrug.

Processprog og mekaniksprog
Kvinder har en god procesforståelse og er gode til at turde tage de ting op, de fornemmer, der foregår. Samtidig kommunikerer kvinder på en dialogagtig måde. Derudover er kvinder rigtig gode til fyldord, så budskabet kan nemt blive afsvækket. En sætning bliver “ligesom på en måde lidt pakket ind i en masse kan man godt sige små fyldord, der måske kunne være unødvendige“…

Jeg har valgt at benytte udtrykket processprog for den måde, kvinder kommunikerer på.

Mænd udtrykker sig kortere og mere præcist. Mænd fortæller i facts, men kan til gengæld let fortabe sig i tekniske detaljer. De er hurtige til at sætte grænser og afslutte en diskussion, men gør det så til gengæld ofte så tidligt, så det går ud over samarbejdsrelationen – specielt med kvinder. Mænd har sværere ved at tage de følelsesmæssige ting op og lægger først sent mærke til, når noget er galt. Mænds måde at kommunikere på kan karakteriseres som “diskuterende”.

Jeg har valgt at kalde mænds måde at kommunikere på for mekaniksprog.

Når kvinder taler “kvindesprog”, dvs. med mange fyldord og er lang tid om at komme til sagen, kan det på mænd opleves som frygteligt provokerende, hvis de ikke har en grundlæggende forståelse for kvinders måde at udtrykke sig på.

Omvendt kan kvinder føle sig meget provokerede og frustrerede over at blive “skåret af”, når de er i gang med et indlæg. Dette kan ende i konflikter, men anvender både kvinder og mænd den viden de har om sig selv og det modsatte køn, kan de forskellige “sprog” derimod være meget berigende for et samarbejde.

Værktøjer til dit næste møde
Det skal understreges, at det er vigtigt at holde fast i den, man er. En kvinde skal f.eks. ikke bevidst optræde mandigt for at begå sig ved et mødebord. Det er langt vigtigere at holde fast i det, man er god til, og samtidig have en forståelse for, hvorfor andre agerer, som de gør. Det gælder om at bruge de ressourcer, man har.

Personer med de kvindelige egenskaber skal være opmærksomme på:

• At komme til orde og holde fast i deres meninger
  
• At forsøge at begrænse brugen af fyldord, når de udtrykker sig, men ikke i en sådan grad, at de skal øve vold på sig selv og deres udtryksmåde
  
• At udnytte deres fornemmelse for processen – og få mod til at sige hvad de oplever
  
• At tage de følelsesmæssige ting op
  
• Ikke at blive forskrækkede, når mænd skærer af i en samtale
  
• At have forståelse for, at mænd har svært ved at agere lyttende
  
• At have forståelse for mænds mere kontante måde at udtrykke sig på
  
• Det berigende ved at tage ting op igen – mænd gør det ikke
  
• At bruge intuitionen til at mærke, hvad der er galt – kvinder opdager det som regel tidligst
  

Personer med de mandlige egenskaber skal være opmærksomme på:

• At være mere lyttende
  
• At bruge indlevelse, når de lytter
  
• At bruge deres præcise og enkle måde at udtrykke sig på (hvis a, så b)
  
• At undgå at bryde af for hurtigt – der kan komme flere guldkorn, inden andres sætninger er færdige
  
• At hjælpe kvinder til at sætte sprog på det, de vil sige: “Og hvor kan vi så handle, hvad kan vi gøre” – men undgå at bryde ind med denne sætning for tidligt
  
• At være rationel samtidig med at være lyttende (hvad handler dette om)
  
• At have forståelse for “kvindesprog”
  

Få kommunikationen mellem mænd og kvinder til at gå godt

Generelle råd til god kommunikation:

• Stå frem/tag dig sammen
  
• Vær nærværende og personlig
  
• Vær konkret
  
• Tænk i processen
  

Hvis du ud over disse enkle grundregler, der er gældende for al god kommunikation også følger og reflekterer over elementerne for den kvindelige og mandlige kommunikation, er sandsynligheden for, at der kan bygges en solid bro over forståelseskløften, langt større. Der skal i virkeligheden ikke så meget til, men det er den lille forskel, der kan give store resultater.

Om forfatteren
Carl Christian Larsen er cand. mag. og erhvervspsykologisk konsulent. Han underviser på flere af Mannaz kurserne i kommunikation, samarbejde og assertion.

Sådan kommer du videre
Har du kommentarer til forfatteren eller artiklen, er du velkommen til at sende en mail.