Fra panelkryber til powerwalker
Hvor kommer personlig power fra?
Det mest forenklede svar er, at power opstår i mennesker, når de har en høj grad af personlig integritet.
Der er ikke ret mange, som får personlig power foræret i vuggegave. Power er noget, man skal arbejde for.
![]() |
| Ret ryggen, siger underviser Torben Frilund, alle kan få personlig power. |
Torben Frilund, underviser på udviklingsforløbet personlig power, interviewet af Birgitte Lenstrup
Personlig power kan karakteriseres ved evnen til at:
- Reflektere over egen væremåde
- Rumme andre mennesker og deres forskelligheder
- Være afklaret i livets forhold
- Have et formål med det, man foretager sig
- Acceptere egne svagheder og styrker
- Hvile i sig selv uafhængigt af omgivelsernes vurderinger og bedømmelser
(læs: et højt selvværd)
Hvad er personlig power?
En person, som har indre power, og derfor er i kontakt med sig selv, har en klar holdning til, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er til forhandling. Selvværdet er med andre ord på plads og behøver ingen falsk opbakning. En sådan person har et klart og tydeligt værdisæt og tilstrækkelig empati til at forstå sin omverden.
Mennesker, som ikke er i kontakt med sig selv, handler typisk autoritært og snævert. Fx kan en klassisk faldgrube for ledere være at ty til hurtige popularitets ”short cuts”. Det kan være at tvinge privilegier igennem til udvalgte medarbejdere i ”al hemmelighed” for at vinde accept og støtte til eget lederskab.
Power på indersiden og på ydersiden
Personlig power – eller personlig gennemslagskraft – handler om at være i kontakt med sig selv på ”indersiden” og være i stand til at formidle det konstruktivt på ”ydersiden”.
Hvad kan power bruges til?
Mange af de kursister, som jeg har mødt på personlige udviklingsforløb, udvikler en større tydelighed i, hvad de tænker og handler ud fra. Hvor de måske før var uklare i deres egen ”indre organisation”, er de nu blevet væsentligt mere klare og tydelige.
De tør i langt højere grad risikere sig selv i kontakten med omgivelserne. Deres omgivelser oplever således, at de bliver meget bedre til at formidle budskaber og mere proaktive i deres adfærd. De slipper deres måske lidt introverte adfærd og træder længere frem i bussen for at melde sig aktivt ind i det, som foregår.
Selverkendelse med power
Men der er selvfølgelig flere planer. Selverkendelsen af, hvad det er, man vil, træder hos mange frem i løbet af et personligt powerforløb. Hvor fungerer jeg bedst? Hvor svømmer jeg som en fisk i vandet? Som resultat af dette refleksionsarbejde får rigtig mange det skub opad i organisationen, som de går og drømmer om.
Hvis power kan opbygges, hvordan gør man det så? Og hvordan bevarer man det bagefter?
Vores powerforløb strækker sig over 5 moduler fordelt på et år. Det giver mulighed for grundig feedback på reelle oplevelser.
Det hele bliver konkretiseret, også gennem netværksgrupper i forløbet, som ofte bevares efterfølgende. Deltagerne er supergode til at holde hinanden oppe på de handlingsplaner, som laves inden de forlader udviklingsforløbet.
Knap powerskjorten op
Poweråret starter på modul 1 med at kigge på ”indersiden”. Vi knapper skjorten op og kigger indenfor. Hvordan udviser personen gennemslagkraft i dag? Hvad er det som driller? Assertionstræning (sig det, du mener og bliv set, hørt og forstået) og coaching går hånd i hånd her.
De 3 næste moduler fokuserer mere på ”ydersiden” af personerne. Her berøres bl.a. stemmeføring, personlig branding, strategisk selviscenesættelse og præsentationsteknik med træning i illustrative tegninger.
Det 5. og sidste modul samler op og berører konflikthåndtering, som således bringer deltagerne tilbage på ”indersiden” igen. Derfor går underviserne fra modul 1 også igen på 5 modul. På denne måde kan vi trække tråde tilbage til starten og spore, hvor deltagerne var da de startede, og hvor langt de er nået.
Begge er skræddersyede moduler, hvor deltagerne bliver fulgt af eksperter i personlig udvikling. Underviserne er også ude i netværksgrupperne for at kickstarte dem, fordi netværksgrupperne er den vigtige lim som gør forløbet stærkt og holdbart. Det værdsættes meget af deltagerne, og det fungerer.
Hvad kan dette forløb, som andre ikke kan?
Hovedet på blokken. Det kan integreres i praksis for alvor og implementeres i det daglige.
Deltagerne får det lærte ind i deres eget system og bliver holdt til ilden hele vejen rundt. Hverdagen tager ikke over, når de kommer hjem, det her bliver i systemet.
Hvorfor strækker forløbet sig over et helt år?
Personlig power tager tid. Det er ikke et quick fix. Det fås ikke på flaske, man skal arbejde aktivt med det, for at det sætter sig i selvværdet.
Mange deltagere på powerforløbet tenderer til at være tilbageholdende eller måske introverte af natur og har derfor svært ved at trænge igennem.
Ingen power i danseskolesyndromet
De frustreres måske gang på gang over, at de ikke sparker de døre ind, som de gerne vil. Mange lider af det, som jeg kalder danseskolesyndromet – man vil gerne inklinere og op at danse, men risikoen for en afvisning er for stor.
At opbygge sin personlige power er at højne sit eget selvværd og blive bedre til at danse med sine omgivelser. Det er at komme derud, hvor projektørlyset er tændt, og hvor man nyder varmen og opmærksomheden.
![]()
Om Torben Frilund
Torben Frilund, cand. psych.aut, er erhvervspsykolog og har eget konsulentfirma. Han har arbejdet de sidste mange år inden for den private og offentlige sektor med bl.a. psykisk arbejdsmiljø, coaching og organisationsudvikling som arbejdsområder.
![]()
Sådan kommer du videre
Har du kommentarer til forfatteren eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.
- Læs mere om udviklingsforløbet Personlig Power
- Læs mere om kurset Personlig branding
- Læs mere om kurset Konflikter – viden om mod til at løse dem
- Læs mere om kurset Personlig vækst og gennemslagskraft

