Faglig læsning fylder meget i hverdagen – opgrader dine læsevaner og spar tid!

Af læsekonsulent Merete Blaabjerg Riedel, EffectoRead Danmark, underviser hos Mannaz

Det at læse er en af de første færdigheder, vi lærte i vores skoletid. Derfor er det også de færreste, der tænker på, at det er her, vi i dag kan sætte ind, når vi vil optimere vores indsats og blive mere effektive i vores hverdag.

Effektiv læsning handler om gode vaner og rigtig læseteknik


Selvfølgelig kan jeg læse
”Jeg læser allerede meget hurtigt, så jeg tror ikke, jeg kan lære at læse hurtigere…”

Faglig læsning fylder meget i hverdagenDu kan – uanset udgangspunkt – blive en bedre og hurtigere læser. Du kan forbedre dine læsevaner, så du kommer mere effektivt gennem dit daglige læsestof.
Den store mængde information, du møder dagligt, stiller store krav til dig som læser. Ingen kan længere nå det hele.

Hver dag bruger vi tid på at holde os up to date med informationer:

Hvor meget tid har du brugt på at læse i dag?

Indbakken bugner med mails
Indbakken er en af de usynlige bunker, vi dagligt bakser med. Det lille tal nede i hjørnet af skærmen, som kun er synligt for dig selv, pirker til din dårlige samvittighed og afslører, hvor mange mails, der ligger udenfor dit synsfelt og venter på enten, at du tager action og får dem arkiveret eller bare sletter dem.

Den store informationsmængde stiller krav til dig om at prioritere og foretage til- og fravalg. Hvor mange nyhedsmails er du fx tilmeldt? – og er de alle lige vigtige?

At læse på skærm tager omkring 30% længere tid end at læse på papir. Derfor er det især vigtigt, at du er opmærksom på din opsætning i dit mailprogram. Vælg gerne en skrifttype som Verdana i 10 punkt som standardskrift og lad ikke linielængden overstige 10-12 cm.

Opgrader dine vaner ved læsning af mails – nogle gode tips

Jeg sætter dig lige på som CC
Der er en udbredt tendens til at sætte kolleger på som cc, når der sendes mails. Hjælp dine kolleger med at rydde op i informationsstrømmen og send dem kun mails som cc med en særskilt udvælgelse af rapporten eller referatet, du mener, de har glæde af at vide.

Når studierne ved siden af jobbet er ved at drive kræfterne ud af dig
Har du kastet dig over et studie, der kræver meget læsning, så er det også en god ide at få læsevanerne under lup. Du kan blive bedre til at søge de oplysninger du har brug for, skimme sider som du blot har brug for et overfladisk kendskab til.

Vær bevidst om din læseproces:

Bedøm omfanget af teksten – og organiser din tid
Læg en plan for, hvad du kan nå at læse ad gangen.
Det er bedre du undervurderer end du overvurderer, hvad du kan nå – så stresser du ikke dig selv og taber koncentrationen.

Hvad ved du allerede
Repeter hvad du i forvejen ved om emnet, det gør det lettere at forstå teksten.

Hvad er målet
Har jeg brug for nogle få detaljer altså blot et overfladisk kendskab – eller skal jeg vide det hele, fordi jeg skal formidle det videre og evt. kan forvente spørgsmål til emnet.

Jeg bliver træt, når jeg læser
Husk at holde korte pauser, når du læser, stop inden din koncentration går i bund. Skim den sidste side, du læste før pausen, inden du går videre og din koncentration bliver skærpet.


Faglig læsning fylder meget i hverdagen

Most of my reading is in English …
– ja men principperne for læseteknikkerne er de samme uanset sproget
Det er dine vaner, det handler om, det gælder også her om at få et overblik over teksten, inden du nærlæser. Måske skal du se i en ordbog eller et leksikon eller tale med en kollega om emnet.

”Jamen, jeg skal læse meget grundigt!!”
Nogle tekster skal læses mere grundigt end andre. Derfor læser vi ofte for detaljeret fra starten og mister overblikket og alt for samme gyldighed og bliver ”lige”-gyldigt. Læser du først orienterende, bliver du bedre til at prioritere tekstens indhold. Derefter kan du mere effektivt bruge en understregningspen på de relevante dele af læsestoffet.

Om forfatteren
Merete B. RiedelMerete Blaabjerg Riedel er uddannet cand.phil i historie og er NLP Business Practitioner. Har i en årrække professionelt beskæftiget sig med læsning af tekster lige fra romerske indskrifter til nutidens læsning af skærmtekster. Underviser i effektiv læsning og informationshåndtering i offentlige forvaltninger, organisationer, private virksomheder samt banker og kreditforeninger. På Mannaz 2-dages kursus vejleder Merete B. Riedel den enkelte deltager ud fra en omfattende viden om læsning og læring. Samtidig med en erfaring om de mentale barrierer, der kan stå i vejen for at lære at læse på en ny måde.

Sådan kommer du videre

Nu har vi præsenteret nogle eksempler på, hvad der kan hjælpe dig i en mere effektiv læsehverdag. På Mannaz 2-dages kursus i ”Læs Effektivt” får du mulighed for at få det uddybet og få en intensiv individuel træning.

Resultatet er at du:

Har du kommentarer til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.

M Events
Mannaz afholder mange spændende inspirationsmøder. Nogle møder er gratis – andre koster et symbolsk beløb. Se det komplette program på www.mannaz.com/events.

Tilmeld dig M Knowledge
Mannaz nyhedsservices forsyner dig med relevante artikler om aktuelle trends, unikke tilbud og nyheder inden for kompetenceudvikling nationalt og internationalt – direkte i din indbakke.

Tilmeld dig M Knowledge

Til toppen


Bookmark and Share