Kom op af HR-maskinrummet

Af Heidi Fjelsted, projektleder i Mannaz 25. oktober 2011

Hvis HR-afdelingen ikke formår at støbe de strategiske kugler, kommer der hverken invitation til strategiseminaret eller adgang til topledelsen. I en tid hvor forretningsstrategier i stigende grad læner sig mod HRM (Human Resource Management), har muligheden for indflydelse ellers sjældent været mere oplagt, mener professor Henrik Holt Larsen fra CBS.

”Vi taler meget om, hvad HR-afdelingerne skal gøre for at være mere forretningsorienterede, men hvad gør forretningslivet egentligt for at være mere orienteret mod HRM?”. Professor Henrik Holt Larsen fra Copenhagen Business School er en mand med holdninger om HRM og business. ”Op imod 80 % af omkostningerne i videnvirksomheder er lønomkostninger. Det gælder eksempelvis sygehuse, banker og advokatfirmaer, så man kan ikke komme uden om, at HRM er vigtigt. Alligevel kniber det i mange danske virksomheder med at give HRM det nødvendige strategiske indhold og at gøre HR til en del af topledelsen.”

Vi ses på bundlinjen
Ifølge Henrik Holt Larsen kan man gøre HRM mere strategisk forankret ved at sørge for, at HR-afdelingen kommer med klare bidrag, som har værdi på bundlinjen for virksomheden. Men det er lettere sagt end gjort. Henrik Holt Larsen: ”Der er ingen som en HR-ansat, der kan føre en svær samtale med en enkelt person. Deres indlevelsesevne og empati er ofte uovertruffen. Det er en typisk, men helt unik HR-kompetence. Beder man derimod de selvsamme HR-ansatte om at sælge deres HR-budskab skriftligt eller mundtligt til resten af organisationen, er de ofte ikke særlig gode til dette. Det er en enorm kontrast.”

Henrik Holt Larsen anerkender, at der er problemstillinger relateret til dokumentationen af HR-indsatsen. ”Det er svært at måle effekten af HRM på bundlinjen, men det er ikke en undskyldning for at undlade at plukke de lavesthængende frugter. Mange konkrete – positive og negative – konsekvenser af HRM kan godt måles. Det er eksempelvis en fantastisk øjenåbner at se, hvad der fosser ud af bagdøren i økonomisk henseende, hvis man ikke foretager professionel rekruttering, fastholdelse og udvikling. Eller for den sags skyld en måling af omkostningen grundet sygefravær.”

Det har vi folk til
Henrik Holt Larsen mener, at HR-chefer kan have svært ved at skaffe sig den nødvendige strategiske gennemslagskraft, fordi de kender for lidt til kerneforretningen og ikke taler topledelsens sprog. ”The language of business is money”, som man siger. ”Mange HR-ansatte fokuserer på deres eget lille fagområde, hvor kerneopgaverne er at tiltrække, fastholde, udvikle og afvikle folk, men glemmer den organisatoriske virkelighed, det indgår i. De ved for lidt om virksomhedens andre funktioner og tænker måske endda: ”Det har vi folk til.”

Hermed glemmer HR-afdelingerne ifølge Henrik Holt Larsen en af grundsætningerne i moderne HRM, nemlig at HR er en strategisk ledelsesdisciplin, som er integreret i kerneforretningen – og ikke et vedhæng af sekundær betydning.

”En HR-ansat beskæftiger sig ikke kun med mennesker. Vedkommende er en ændringsagent på organisatorisk niveau. Samtidig nedbrydes i videnvirksomheder også det klassiske skel mellem virksomheden og dens omgivelser. Employer branding og CSR er eksempler på, hvordan HR indgår i en dialog med potentielle ansøgere, kunder og andre interessenter uden for virksomheden. Dette understøttes af, at videnmedarbejdere ofte som en del af jobbet har øjenkontakt med kunden. Det gælder fx bankrådgivere, skolelærere, hjemmehjælpere, læger, socialrådgivere osv.

For Henrik Holt Larsen er det oplagt at inddrage HR-afdelingen i strategiarbejdet, men undersøgelser har vist, at HR som regel først kommer med, når strategien skal implementeres: ”Hvis HR-afdelingens perspektiv kun er personaleadministration samt –udvikling og ikke strategisk funderet HRM, så får afdelingen ikke vigtige opgaver, for det er tydeligt, at der ikke bliver støbt vigtige strategiske kugler her.”

	Hvad er det, der gør, at HRM på samme tid kaldes et kvantespring i forståelsen af arbejdslivet, mens andre mener, at det er gammel vin på nye flasker?

Strategien læner sig mod HR
HR skal være strategisk, men strategien er også i større grad end tidligere kompetence- og HR-drevet ifølge Henrik Holt Larsen. Det indebærer, at man – frem for at fastlægge strategien og så bemande organisationen – i stedet først tager udgangspunkt i de menneskelige ressourcer, man har eller kan tilkøbe. Derefter kan man fastlægge strategien her fra. Holdningen til HRM er dog meget forskellig fra firma til firma.

Henrik Holt Larsen: ”Hvad er det, der gør, at nogle virksomheder ikke mener at kun¬ne overleve uden HRM, mens andre tilsyneladende klarer det fint – hvis de overhovedet ved, hvad HRM er? Hvad er det, der gør, at HRM på samme tid kaldes et kvantespring i forståel¬sen af arbejdslivet, mens andre mener, at det er gammel vin på nye flasker? Hvad er det, der gør, at der siden år 2000 er udkommet flere end 2.000 bøger om HRM?

Menneskelig adfærd
Henrik Holt Larsen vurderer, at det er virksomhedernes måde at takle, at nutidens ”produkt” er menneskelig adfærd. ”Viden, service, omsorg, rådgivning m.m. er efterspurgte ydelser, men også sårbare former for produktion. Produktion og forbrug sker nemlig samtidig, og ”produktet” kan ikke trækkes tilbage på samme måde som en brødrister eller en bil, der går ild i, kan. Menne¬skelig adfærd kan ikke returneres, men kun – og endda kun i visse tilfælde – afhjælpes, hvilket er både svært og dyrt.”

Dermed er mennesker blevet den centrale produktionsfaktor i moderne virksomheder. At visse virksomheder fokuserer mere på HRM er derfor ikke et ideologisk budskab, men en nøgtern konsekvens af den sårbarhed, omkostningstyngde og afhængighed, der kendetegner immateriel produktion, mener Henrik Holt Larsen.

Kom op af maskinrummet
Henrik Holt Larsen oplever, at HR-afdelingerne er fascineret af maskinrummet inden for deres fagområde, eksempelvis de systemer og værktøjer, som HR benytter sig af. Den øvrige del af virksomheden har imidlertid ikke denne fascination af maskinrummet. De har et brugerperspektiv og lægger vægt på, hvad der kommer ud af at bruge HRM. Kort sagt: Hvordan kan det gøre min hverdag lettere.

”Derfor må HR-afdelingerne komme op af maskinrummet og tænke brugerorienteret. Omverdenen interesserer sig for, hvad HR kan bruges til og tilføre af værdi for virksomheden – ikke hvor velpudsede de enkelte dele af HR-maskinrummet er. Brugerne (inkl. topledelsen) efterspørger effekt og synlige resultater, og derfor er det her, HR skal fokusere.”

Om Henrik Holt Larsen
Henrik Holt Larsen er professor, dr.merc. i Human Resource Management ved Institut for Organisation, CBS, Copenhagen Business School.

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til forfatterne eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.

Seneste artikler inden for Strategi og Organisation:

• Den varme stol: Helt uundværlig faglighed
• Case: Meningen med Irma
• Ved HR hvad der holder ledere vågne om natten?