Fusion – To kulturer bliver til én
Vejnet og trækprocenter er det sidste, man skal se på, når to kommuner skal lægges sammen til en ny, velfungerende kommune. Det handler først og fremmest om at se på forskellige kulturer i forskellige organisationer.
![]() |
|
| Artikel bragt i Berlingske, onsdag 15. marts 2006 |
Græsted-Gilleleje Kommune og Helsinge Kommune er midt i den historiske kommunalreform, og sammenlægningen bliver planlagt og gennemført på en måde, der giver helt nye muligheder for borgere og medarbejdere i den nye Gribskov Kommune.
Fokus fremad
“Vi kunne godt tage afsæt i de eksisterende arbejdsgange og nuværende måder at tænke på. Men vi vil hellere tænke nyt og blive enige om, hvordan opgaverne skal løses fremover. Det er en enestående chance for at få ryddet op.” Det siger konsulent Hanne Fredslund fra Græsted-Gilleleje Kommune, der er med til at planlægge fusionsprocessen sammen med Flemming Thede Jensen har været ekstern konsulent på opgaven.
“Overskriften hedder Gribskov Kommune. Vi taler altså ikke om, hvor vi kommer fra, men om hvor vi skal hen. Det giver en fælles forståelse og et ejerskab til projektet blandt medarbejderne,” siger Flemming Thede Jensen.
Visitationsprocessen på ældreområdet er valgt ud som case for, hvordan fusionen af de enkelte sektorområder skal gennemføres.
Identificer myterne
Når to kulturer skal smelte sammen, bliver man nødt til at se på de myter, der kan gøre processsen vanskelig.
Måske ser man “de andre” som bureaukratiske med holdninger og arbejdsmetoder, der er svære at flytte rundt på. Og samtidig bliver man måske selv oplevet som lidt for hurtiggående med anderledes arbejdsformer og omgangstone.
“Samtale fremmer forståelsen. Og når man ser ved selvsyn, at “de andre” faktisk er engagerede, åbne og positive mennesker, kan man sammen tage ejerskab for projektet. Det er et af de områder, hvor vi har arbejdet meget, og vi kan se, at det er lykkedes,” siger Flemming Thede Jensen.

Fusionen mellem Helsinge og Græsted-Gilleleje Kommuner til Gribskov Kommune er en effektiv proces med Mannaz som fødselshjælper.
Baglæns løsning
Opgaveløsningen i den nye kommune tager udgangspunkt i interessenternes behov – ikke i kommunens faciliteter. På den måde flytter man sig fra et egofokus til et udadvendt fokus. Medarbejderne tegner selv den nye arbejdsproces. Og det arbejde sker bagfra.
“Vi starter med at identificere, hvad processen skal resultere i. Derefter tegnes processen bagfra. Når man på den måde arbejder baglæns, falder man ikke så let i “plejer-fælden”, som når man udfører en arbejdsproces fra start til slut. Det er en arbejdsgang, der blev foreslået af Mannaz – og det virker,” siger Hanne Fredslund.
Glimt fra drejebogen
Projektet har været i gang i 4 måneder og deltagerne i den kommende Gribskov Kommune har for længst løst en række konkrete opgaver. De har fået forståelse for hinanden, ligesom de har beskrevet mål og resultatkrav og de fremtidige krav til it. Næste punkt i drejebogen er at flytte sammen rent fysisk – et skæringspunkt, som man bl.a. har forberedt sig på ved hjælp af jobrotation i mellem de to “gamle” kommuner.
“Mannaz har forankret kompetencen til at arbejde videre på egen hånd i kommunerne. Medarbejdere og ledere har lært nye værktøjer at kende, som de selv er i stand til at bruge på nye problemstillinger. Det vil sige, at de er selvkørende og kan klare fusionen af de andre sektorområder uden konsulentbistand. Det er learn – lead – succeed i praksis,” udtaler Flemming Thede Jensen.
![]()

