Bestyrelsesarbejde: Gør det aldrig kun for honoraret

Det er en stor tillidserklæring at blive valgt til bestyrelsesmedlem, men det er ikke risikofrit. Derfor skal man have styr på mere end honoraret, før man siger ja.

Af konsulent Isa Lindbæk

Der følger juridisk ansvar med
“En bestyrelse er ikke nogen kaffeklub. Det er virksomhedens øverste ledelse, og man sidder der, fordi der er en forventning om, at man har noget at byde på.” Jan Nørgaard har i mange år undervist i bestyrelsesarbejde, og han har nogle klare holdninger til, hvad man som kommende eller eksisterende bestyrelsesmedlem skal holde øje med. “Hvis du bliver tilbudt en bestyrelsespost, bør du som minimum undersøge virksomhedens overordnede økonomi, så du ved, hvad det er, du siger ja til. Og hvis det er ugennemskueligt, eller hvis tilbuddet virker for godt til at være sandt, så er det nok også tilfældet. Er situationen den, må man ikke lade sig friste af æren eller honoraret, men i stedet takke pænt nej, for der følger altså et juridisk ansvar med det pæne honorar.“

Når det er sagt, mener Jan Nørgaard, at det er både lærerigt og interessant at være en del af en bestyrelse. “Det er spændende at få lov til at være med til at træffe beslutningerne. At være med til at bestemme den retning virksomhed skal bevæge sig. Det er helt sikkert det, som gør, at bestyrelsesmedlemmer synes, det er en udfordring.“

At læse et regnskab
En af de kompetencer, man bør have som bestyrelsesmedlem, er evnen til at læse et regnskab samt at forstå nogle overordnede nøgletal. En forkert udvikling i nøgletallene kan nemlig være et af de første tegn på, at virksomheden er på afveje. Jan Nørgaard: “Som bestyrelsesmedlem skal man skrive under på virksomhedens regnskaber, og så nytter det ikke noget, at man ikke forstår, hvad det egentlig er, man lige har sat sit navn på. I værste tilfælde kan det være et fup regnskab, og hvis bestyrelsen ikke har forstået det, og dermed har handlet ansvarspådragende, så står man pludselig i kviksand og kan risikere hus og hjem. Jeg siger ikke, at man skal have en doktorgrad i økonomi, men man skal have en basal forståelse for nogle økonomiske grundbegreber, og så skal man være opmærksom.“

I den seneste tid har bestyrelsen i Roskilde Bank oplevet at komme i en problematisk situation, fordi bestyrelsen med sin underskrift havde godkendt den høje andel af lån til tvivlsomme boligprojekter. “Uha, man må håbe, at bestyrelsen i Roskilde Bank har sørget for en ordentlig forsikring, for ved at undlade at sætte sin fod ned, har man muligvis pådraget sig et ansvar. Det er derfor jeg siger, ja – bestyrelsesarbejde er interessant, men husk at blive klædt ordentlig på før, du kaster dig ud i det. Man kan ikke komme bagefter og sige ups, jeg var ikke til stede den dag, vi talte om boligprojekter. Bordet fanger, og du hæfter personligt.“

Høj og lav
Elektriker, ejendomsfunktionær, annoncedirektør, sælger, økonomidirektør, advokat. Disse titler var repræsenteret på Jan Nørgaards sidste liste over kursusdeltagere og viser den store forskel, der kan være på bestyrelsesmedlemmer. “Der findes ikke noget typisk bestyrelsesmedlem, men de fleste har det til fælles, at de er modne, fornuftige mennesker. Nogle er medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter, andre er måske seniorer, der ønsker at trappe arbejdsmængden ned bortset fra nogle få bestyrelsesposter. Der kræves ingen forudgående kundskaber.“

I Danmark har medarbejderne ret til at få et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, hvis virksomheden har mere end 50 ansatte. Dette medlem indgår på lige fod med alle andre og skal derfor også modtage det samme honorar. “Jeg har mødt en del medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som i starten har haft svært ved at trænge igennem med deres holdninger. Situationen er også lidt kompleks. Eksempelvis vil virksomhedens direktør ofte skulle forklare sine dispositioner over for bestyrelsen, og dermed også medarbejderen, som i den situation er sin chefs chef. Når mødet er slut, er rollerne vendt om igen, og det kræver derfor, at man som bestyrelsesmedlem er i stand til at have flere forskellige kasketter på, for jeg synes ikke, man skal sidde med ved bordet bare for at pynte. Man må på banen som alle andre.”

Dårlig forretning
Fra tilbagemeldinger ved Jan Nørgaard, at det særligt er økonomien, der ønskes mere viden om. “Afkastningsgrad, passiver, afskrivninger, fradrag, bundlinje. De fleste kender udtrykkene, men mangler lige at få sat dem helt på plads. Når man har det, får man større selvsikkerhed, og så tør man stille de økonomiske spørgsmål, der er nødvendige, når man har et stort ansvar. Eksempelvis tror mange, at overskud er penge, man har stående i banken, men det er ikke tilfældet. Overskuddet er måske allerede investeret i noget nyt. Rede penge er likviditet, og som bestyrelsesmedlem skal man være med til at sikre, at der er penge tilgængelige til at betale regninger med. Et aktuelt problem mange virksomheder slås med lige nu, da bankerne grundet finanskrisen nødigt låner flere penge ud.” Et bestyrelseshonorar ligger almindeligvis et sted mellem 50-100.000 kroner, men der er mange varianter. “Måske ser man umiddelbart de 100.000 kroner som hurtigt tjent, men hvis man som bestyrelsesmedlem bliver holdt ansvarlig for en virksomheds kollaps, skal man måske betale 4 millioner i erstatning, og så er det ikke længere en god forretning. Med den risiko i baghovedet må man aldrig vælge at træde ind i en bestyrelse alene på grund af honoraret, man skal først og fremmest gøre det, fordi man har lyst.“

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til artiklen eller forfatteren, er du velkommen til at sende en mail.