Da Vinci Mysteriet som kommunikationsmedarbejder

Af Jens Larsen underviser på kurset ”Storytelling og forførende tekster”

Krimien indeholder et væld af sproglige tryllekunster, som kan gøre virksomheden bedre til at kommunikere og brande sig selv.

Dan Browns ”Da Vinci Mysteriet” har fået mennesker, der aldrig har læst en bog til at gnaske sig igennem de 456 sider på rekordtid. Historien om jagten på den hellige gral og fx Hanne Vibeke Holsts bog ”Kongemordet” rummer mange fortællekneb og sproglige tryllekunster som kan puste nyt liv i den eksterne og interne kommunikation i offentlige og private virksomheder.

Velskrivende kommunikationsmedarbejdere er der rigtig mange af. De kan vinkle en sag, bruge eksempler og skrive klart og præcist. Umiddelbart kan det være svært at sætte en finger på deres pressemeddelelser, artikler og oplæg. Alligevel føler de ofte selv at deres tekster mangler liv og den spændstighed, som gør, at det er en tekst, man husker.

– Jeg føler, at jeg skriver på en bestemt måde, som jeg har svært ved at bryde, hører man ofte kommunikationsmedarbejdere sige.

En af løsningerne er at søge inspiration andre steder end i diverse bøger om journalistik og skriftlig kommunikation. Krimigenren er et oplagt sted, fordi den altid har fanget et bredt publikum og indeholder en række virkemidler, der kan få teksterne til at se 10 år yngre ud.

Et blodigt mord i pressemeddelelsen
Hvad er det så, de kan, som man kan lære noget af? Krimiforfattere som Dan Brown, Hanne Vibekes Holst, Jan Guillous og Raymond Chandler evner at fange deres læsere. Tricket er ret simpelt. Et mord og vores nysgerrighed er vakt. I Da Vinci Mysteriet er det mordet på museumsdirketøren på Louvre, som vækker vores nysgerrighed:

”Den kendte museumsdirektør, Jacques Sauniere vaklede ned gennem den hvælvende korridor i museets Grande Galerie”

Vi bliver præsenteret for et problem og vi higer efter at få svar og en løsning på det. Den italienske forfatter Umberto Eco, der skrev Rosens Navn senere filmatiseret med Sean Connery i hovedrollen, kalder krimien for en argumenterende tekst. Pressemeddelelser, taler, oplæg og salgsbreve er andre eksempler på argumenterende tekster, hvor der tit kan arbejdes mere med at finde et blodigt mord, der kan pirre læserens nysgerrighed endnu mere.

En lumsk modstander og fusioner
Men detektiven kommer aldrig let til målet. Han må tit gå mange omveje før han finder morderen. At der ingen let vej er til målet, giver teksten spænding og dynamik. I artikler og rapporter og andre tekster kan modargumenter fra eksperter eller andre undersøgelser være med til at nuancere ens påstand og gøre den mere troværdig. Fx kan en præsentation af en nødvendig virksomhedsfusion lettere blive accepteret blandt medarbejdere, hvis man inddrager deres synspunkter.

Teksten som et maleri
-Skulle jeg beskrive min tekst med en farve ville jeg sige at den var ensfarvet – brun eller blå, sagde en medarbejder fra en offentlige organisation. Hvad der gør den gode forfatter er hans evne til benytte forskellige virkemidler, der kan få teksten til at minde om et farvestrålende maleri.

Eksempelvis kan det være variationen i længden af sætninger. Mange har det med at lave sætninger som har ens længde, hvilket giver en monotoni. Ultrakorte sætninger i indledningen kan som små finurlige driblinger være med til at lokke læseren ind i teksten:

”Den bus? Nej. Kvinden bag disken ryster på hovedet og peger. Den lille bus dér.”, fra roman af Lars Frost.

Teksten som film
En tekst kan også være mere eller mindre konkret. Forfatterens opgave er at visualiseere det for læseren, som om vi var i biografen. Mange faglige tekster bevæger sig på det samme abstraktionsniveau. Alternativet er at skifte niveau løbende i teksten.

En sætning som ”Der sker forandringer i samfundet” kan konkretiseres mere eller mindre. ”Mange offentlige institutioner bliver slået sammen i de her år.” eller ”flere af kommunens skoler bliver slået sammen” eller endnu mere ”Rikke har gået i 6 b på Lilleby Skole. På mandag når skolen starter igen skal hun med bussen ind til den store skole i Ringsted.”

Man kunne også få Rikke til at fortælle forandringen i direkte tale. Replikker er et andet element, der giver teksten stemme og liv, fordi det er rigtige levende mennesker af kød og blod, der træder frem i teksten.

Endelig kan metaforen være det som gør forskellen på en overskrift i en tekst eller det kan være den øjenåbner, der får en kompliceret sag til at få brikkerne til at falde på plads.

Pas nu på
Journalisten kan indvende at formen og sproget tager overhånd, så indholdet bliver glemt. Det er naturligvis en faldgrube, som man bør overveje. Men kombinerer man Dan Browns virkemidler med journalistiske nyhedskriterier og det vigtigste først så giver det sproget og kommunikationen en ekstra benzinindsprøjning, der styrker virksomhedens sammenhængskraft og brand.

Om forfatteren
Jens Larsen cand. mag. i dansk litteratur og forfatter til bl.a. interviewbogen "Sangskriver" med Steffen Brandt og rapperen Jokeren. Han er skrivecoach for Phd-studerende på Copenhagen Business School, kursusleder på Testrup Højskole og underviser i storytelling og skriftlig kommunikation. 

Sådan kommer du videre
Har du kommentarer til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.

Direkte link til denne side:
http://www.mannaz.com/Mail.asp?MailID=91&TopicID=1015